Slottet i Pyrenæerne af Jostein Gaarder

Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Diskussionslysten roman tager disse spørgsmål op til overvejelse iblandet lidt kærlighed og et drys mystik.

Den kristne spiritualist Solrun og klimaforskeren og ateisten Stein mødes igen efter mange års adskillelse. Som unge havde de et intenst og nærmest åndeligt kærlighedsforhold, men en skelsættende og dramatisk oplevelse i naturen i Vestlandet skiller dem på grund af vidt forskellige overbevisninger om, hvad der egentlig hændte. Nu tredive år efter og ud fra hvad der måske/måske ikke er et tilfældigt gensyn, genoptager de kontakten og genfortæller deres oplevelser fra dengang for hinanden via e-mails. Samtidig starter de en filosofisk diskussion om universets tilblivelse, okkultisme, naturvidenskab, trosspørgsmål m.v. Jostein Gaarder vælger (selvfølgelig) ikke side, men lader begge hovedpersoner få taletid og præsentere hver deres syn på tingene.

Romanen er en diskussionsroman, hvor Jostein Gaarder blander videnskab og filosofi med den fiktive genre. Den er også en kærligheds- og mailroman. Det er nemt som læser at adskille, hvad der er fiktivt, og hvad der diskuteres (ganske vist i en fiktiv meningsudveksling) som videnskabelige facts – i sidste ende er alt jo op til diskussion i dette univers! Det føles umiddelbart mere som en filosofisk diskussion af tro kontra naturvidenskab end egentlig skønlitteratur. Det vil nogle læsere kunne lide og andre ikke – bare man er opmærksom på, at det er romanens præmis på forhånd.

I udgangspunktet er romanen en interessant konstellation, hvor man bliver udfordret som læser og som menneske kommer til at tænke over ens egen tro eller ”ikke-tro”. Men ud fra en mere subjektiv vinkel fangede romanen desværre ikke; Stein og Solrun forblev distancerede, og det var svært at føle kærligheden mellem dem og mellem linjerne i deres e-mails. Handlingen flød ikke naturligt, idet det virker som om, Jostein Gaarder har forsøgt at servere en spændende cocktail af hardcore idéhistorie og filosofi passet ned i en skønlitterær form for at være spiselig og lettilgængelig – med den skønlitterære side som det svage punkt, og det Gaarder (cand.mag. i idéhistorie og religionsvidenskab) selv har på hjerte som det velgjorte. ’Slottet i Pyrenæerne’ skal alligevel nok finde sine læsere, ligesom fans af ’Sofies verden’ vil nyde den.