Anmeldelse
Skyggedød af Kenneth Lund
- Log ind for at skrive kommentarer
Troldmanden Byzant har endelig overtaget magten i Surnam med sine dræberhær af udøde. Heldigvis er heltene fra bind ét endnu mere opsatte på at finde de forsvundne våben, der siges at kunne knuse fjenden.
I trilogien om Wahreil møder man rigtige mennesker på godt og ondt, der ikke har ret meget til fælles, men som alligevel vil give deres liv i bytte for en af de andre i gruppen. En god serie om ære, troskab og magi for alle over 13 år.
Historiens fire hovedpersoner er præsten Kruppe Greimdurson, halvelveren Talisin, Jaruz og den unge Roland, der flere gange har skræmt sine rejsefæller med sin enorme ødelæggende hævntørst, som gør, at han ikke er bange for at begå blodige drab uden samvittighedskvaler.
I bind ét fandt Kruppe en meget magtfuld orb, der giver ham evnen til at se, men som blev ham franarret af troldkvinden Shaheel, og som han nu vil gøre alt for at få igen. Rejseselskabet har kortvarigt tilføjet dværgen Graf til deres gruppe, men til gengæld har de mistet Jaruz, der er blevet dræbt, men vendt tilbage som en af Byzants udøde soldater. Kruppe får nogle syn, der viser fremtiden samt hjælper dem med løsninger på nogle af deres mange prøvelser. Han har fundet ud af, at hvis man finder de forsvundne tekster af Wahreil, har man også fundet en måde, hvorpå man kan stoppe Byzant. Det eneste spor, gruppen har, er placeringen på Kruppes sidste vision, som er langt oppe på Colo-isen, hvorfra ingen nogensinde er vendt tilbage. Undervejs reduceres gruppen, overfaldes, tages til fange, finder en gammel kending, en ypperstepræst, hvis krop er skilt ad til atomer, møder Token, som Roland kender og hader fra tidligere, og kæmper sig fri og fortsætter deres rejse nordpå.
Kenneth Lunds serie er velskrevet og efterlader sin læser imponeret og ærgerlig over at skulle vente på sidste bind i trilogien. Der bliver skrevet en del fantasy på dansk, men ikke synderligt meget dark fantasy til unge, hvor romance ikke er det væsentlige element.
- Log ind for at skrive kommentarer
Troldmanden Byzant har endelig overtaget magten i Surnam med sine dræberhær af udøde. Heldigvis er heltene fra bind ét endnu mere opsatte på at finde de forsvundne våben, der siges at kunne knuse fjenden.
I trilogien om Wahreil møder man rigtige mennesker på godt og ondt, der ikke har ret meget til fælles, men som alligevel vil give deres liv i bytte for en af de andre i gruppen. En god serie om ære, troskab og magi for alle over 13 år.
Historiens fire hovedpersoner er præsten Kruppe Greimdurson, halvelveren Talisin, Jaruz og den unge Roland, der flere gange har skræmt sine rejsefæller med sin enorme ødelæggende hævntørst, som gør, at han ikke er bange for at begå blodige drab uden samvittighedskvaler.
I bind ét fandt Kruppe en meget magtfuld orb, der giver ham evnen til at se, men som blev ham franarret af troldkvinden Shaheel, og som han nu vil gøre alt for at få igen. Rejseselskabet har kortvarigt tilføjet dværgen Graf til deres gruppe, men til gengæld har de mistet Jaruz, der er blevet dræbt, men vendt tilbage som en af Byzants udøde soldater. Kruppe får nogle syn, der viser fremtiden samt hjælper dem med løsninger på nogle af deres mange prøvelser. Han har fundet ud af, at hvis man finder de forsvundne tekster af Wahreil, har man også fundet en måde, hvorpå man kan stoppe Byzant. Det eneste spor, gruppen har, er placeringen på Kruppes sidste vision, som er langt oppe på Colo-isen, hvorfra ingen nogensinde er vendt tilbage. Undervejs reduceres gruppen, overfaldes, tages til fange, finder en gammel kending, en ypperstepræst, hvis krop er skilt ad til atomer, møder Token, som Roland kender og hader fra tidligere, og kæmper sig fri og fortsætter deres rejse nordpå.
Kenneth Lunds serie er velskrevet og efterlader sin læser imponeret og ærgerlig over at skulle vente på sidste bind i trilogien. Der bliver skrevet en del fantasy på dansk, men ikke synderligt meget dark fantasy til unge, hvor romance ikke er det væsentlige element.
Kommentarer