Anmeldelse
Skillelinier af Birte Blønd
- Log ind for at skrive kommentarer
En fin skildring af en ung sønderjysk pige og hendes turbulente liv med studier og kærlighed i Århus i 1950'erne.
Bogen er en fortsættelse af 'Grænsegænger' (2001), der beskriver Marias opvækst i Sønderjylland præget af krigen og familiens splittelse mellem dansk og tysk.
En voldsom trafikulykke vender op og ned på Marias liv. Hendes store, men også problematiske kærlighed, den tyske fætter Kristof, bliver lam og afbryder forholdet for Marias skyld, men hun kommer aldrig helt over sin kærlighed til ham. En brækket hånd tvinger hende til at opgive sin planlagte musikuddannelse, og noget uovervejet går hun i gang med at læse medicin i Århus.
Bogen indledes med Marias opvågnen på et tysk sygehus og hendes langsomme erkendelse af ulykkens omfang og konsekvenser. Den afsluttes med en anden hospitalsscene, hvor Maria efter en veloverstået operation skal i gang med at samle stumperne af sit liv. Derimellem hører vi om hendes kaotiske tilværelse i Århus, hvor hun har svært ved at finde en retning med sit liv, men hun er en overlever. Hun hvirvles ind i det muntre og vilde studenterliv, men har ikke rigtig overskud til medicinstudiet. Til gengæld opdager hun sine pædagogiske evner efter flere vikariater på skoler. På kærlighedsfronten har hun det heller ikke nemt. Kæresten Johan har en del lig i lasten og kan ikke leve op til rollen som ægtemand og far.
Vi oplever det hele med Marias øjne og får et fint billede af en markant og troværdig kvindeskikkelse lidt i slægt med Jørgen-Frantz Jacobsens 'Barbara', som hun læser med stor begejstring. Måske ikke helt et naturbarn, men lidenskabelig som Barbara, og dertil stædig og temperamentsfuld og med følsomme sider.
Besættelsen ligger stadig som en mørk skygge over landet. Det mærkes i dagligdagen og i Marias familie. Hendes jævnlige udflugter til vestkysten sammen med de ældre brødre, der har været med i modstandsbevægelsen, giver et indtryk af de psykiske problemer, de slås med.
Sproget afspejler levende Marias refleksioner og svinger sig indimellem op til næsten lyriske højder, som når himlen, lyset og vestkystens storladne natur beskrives. Forfatteren, der havde sin romandebut i en sen alder, viser at hun kender sin periode og formår at samle temaerne til en engagerende helhed.
Jeg tror, bogen appellerer til en bred skare af læsere, både dem der går efter et godt tidsbillede, og dem der kan lide en god kvindeskildring.
- Log ind for at skrive kommentarer
En fin skildring af en ung sønderjysk pige og hendes turbulente liv med studier og kærlighed i Århus i 1950'erne.
Bogen er en fortsættelse af 'Grænsegænger' (2001), der beskriver Marias opvækst i Sønderjylland præget af krigen og familiens splittelse mellem dansk og tysk.
En voldsom trafikulykke vender op og ned på Marias liv. Hendes store, men også problematiske kærlighed, den tyske fætter Kristof, bliver lam og afbryder forholdet for Marias skyld, men hun kommer aldrig helt over sin kærlighed til ham. En brækket hånd tvinger hende til at opgive sin planlagte musikuddannelse, og noget uovervejet går hun i gang med at læse medicin i Århus.
Bogen indledes med Marias opvågnen på et tysk sygehus og hendes langsomme erkendelse af ulykkens omfang og konsekvenser. Den afsluttes med en anden hospitalsscene, hvor Maria efter en veloverstået operation skal i gang med at samle stumperne af sit liv. Derimellem hører vi om hendes kaotiske tilværelse i Århus, hvor hun har svært ved at finde en retning med sit liv, men hun er en overlever. Hun hvirvles ind i det muntre og vilde studenterliv, men har ikke rigtig overskud til medicinstudiet. Til gengæld opdager hun sine pædagogiske evner efter flere vikariater på skoler. På kærlighedsfronten har hun det heller ikke nemt. Kæresten Johan har en del lig i lasten og kan ikke leve op til rollen som ægtemand og far.
Vi oplever det hele med Marias øjne og får et fint billede af en markant og troværdig kvindeskikkelse lidt i slægt med Jørgen-Frantz Jacobsens 'Barbara', som hun læser med stor begejstring. Måske ikke helt et naturbarn, men lidenskabelig som Barbara, og dertil stædig og temperamentsfuld og med følsomme sider.
Besættelsen ligger stadig som en mørk skygge over landet. Det mærkes i dagligdagen og i Marias familie. Hendes jævnlige udflugter til vestkysten sammen med de ældre brødre, der har været med i modstandsbevægelsen, giver et indtryk af de psykiske problemer, de slås med.
Sproget afspejler levende Marias refleksioner og svinger sig indimellem op til næsten lyriske højder, som når himlen, lyset og vestkystens storladne natur beskrives. Forfatteren, der havde sin romandebut i en sen alder, viser at hun kender sin periode og formår at samle temaerne til en engagerende helhed.
Jeg tror, bogen appellerer til en bred skare af læsere, både dem der går efter et godt tidsbillede, og dem der kan lide en god kvindeskildring.
Kommentarer