Forfatter
Jørgen-Frantz Jacobsen
Jørgen-Frantz Jacobsen. Den skønne og farlige Barbara
Den dansk-færøske forfatter Jørgen-Frantz Jacobsens skønlitterære forfatterskab er smalt, men enestående: Det rummer én roman på 222 sider. Denne roman er sådan en perle af en bog, at den har fået klassikerstatus i det 20. århundredes danske litteratur. Udover skønlitteratur skrev forfatteren faglitteratur, journalistik og breve, hvilket omtales senere.
Fakta om Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938)
- Født 29. november 1900 i Tórshavn
- Tosproget fra barnsben med færøsk mor og dansk far
- Student fra Sorø Akademi 1919
- Led fra 1922 af lungetuberkulose
- cand. mag. I historie og fransk 1932
- Død 24. marts 1938 på Vejlefjord Sanatorium
Romanen Barbara
Med romanen Barbara (1939) har vi læsere fået en stor gave. Den er skrevet på et smukt sprog, livfuldt og poetisk. Romanen er ikke uden grund blevet kaldt én af de bedste kærlighedsromaner på dansk. Den rummer på den ene side en livsglæde og livsgnist, og på den anden side en stor kærlighedssorg. Følelser, som rækker langt ud over siderne på papiret.
I Barbara skildres kvinden Barbara, som har en stærk erotisk udstråling og derfor virker meget tiltrækkende og besnærende på mænd. Hun repræsenterer sensualitet, sanselighed, kropslighed og samtidig en fandenivoldskhed, som virker stærkt på hendes omgivelser. Hun er den helt centrale skikkelse i romanen, som foregår på Færøerne, da Frederik den Femte var konge, dvs. på et tidspunkt i perioden 1746-1766. Den foregår over få måneder, men hvor længe er svært at afgøre.
I romanen er Barbara en præsteenke, og onde tunger siger, at hun er skyld i sine foregående to præstemænds død. Andre benægter dette. Hun er 28 år, og om hende står en aura af erotik og sødme: hun er skøn og farlig - en femme fatale. Barbara er altså en meget sammensat figur, hvilket Jacobsen skildrer med stor varme og indlevelse.
Der kommer en ny præst til det embede, hendes forrige mand bestred. Den nye præst hedder Hr. Poul, og han bliver, næsten som ved en naturlov, også tiltrukket af Barbara. Det er gensidigt, og de gifter sig til trods for, at han bliver frarådet det på det kraftigste, bl.a. af en præst, som selv har brudt en forlovelse med Barbara. Men Barbara forelsker sig let, og da hun har så stor en erotisk tiltrækningskraft på mænd, viser det sig snart, at ægteskabet ikke bliver uden problemer og sorger for præsten.
Her er en central scene i tredje kapitel, "Glæde på borg", hvor Barbara har besøg af sin fætter Gabriel og af den nye præst på øen, Hr. Poul, som senere bliver hendes mand. De er begge tiltrukket af Barbara:
"Barbara syede. Men hendes livfulde øjne var ikke så meget ved sytøjet, de var med deres hastigt skiftende, grønlige glans overalt, og foreløbig mest hos Gabriel. Hun vidste måske ikke, hvad han tænkte, men hun vidste, hvad han følte. Hun var så lydhør. Når hun således sad mellem to mænd, hørte hun takten af begges hjerteslag. Hun kunne spille tostemmigt på dem som på to instrumenter."
Ja, Barbara er omsværmet; hun ved det, men fremstår alligevel som en uskyldighed. Hun skildres i bogen som en kvinde, der er i sine drifters og følelsers vold. Hun er et naturbarn, som i al sin uskyld ikke kan gøre for alle de følelser af både kærlighed og smerte hun vækker i sine omgivelser. Den færøske natur med de ofte barske og foranderlige vejrforhold, er velvalgt som omgivelse til at skildre den utæmmede vildskab, som Barbara udstråler. Jacobsen har skildret Barbara kærligt, så man selv kommer til at holde af hende.
De forskellige mennesker, der optræder i romanen, er skildret indlevet og deres karakterer træder individuelt frem, og for alle gælder det, at Barbara er den centrale omdrejningsakse: alle har en mening om Barbara. Men selvom de fleste omtaler hende med en kritisk tunge, så bliver de bløde om hjertet, når de taler med hende. Jacobsen formår uovertruffent at beskrive, hvor komplekst menneskesindet er.
Romanen bygger på et gammelt færøsk sagn fra 1700-tallet om kvinden Beinta eller Benthe, der i følge overleveringerne var ond mod sine tre ægtemænd, der alle var præster. En fjerde præst nåede at bryde forlovelsen før de blev gift. Man var i følge overleveringerne overbevist om, at hun var skyld i sine ægtemænds død, og at hun også var ond imod sit tyende.
Liv og værk
Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-38) blev født i Torshavn på Færøerne og tog her sin realeksamen i 1916, hvorefter han tog studentereksamen i Sorø i 1919. Han blev uddannet cand.mag. i historie og fransk i 1932. Han skrev to bøger om Færøerne og journalistiske artikler, bl.a. kronikker i Politiken om færingernes nationalkamp, som han var tilhænger af. I 1934 påbegyndte han romanen Barbara. Bogen blev ikke færdigskrevet, derimod havde Jacobsen planer om et par yderligere kapitler, som han ikke nåede at skrive, før han døde.
Bogen blev derfor udsendt posthumt i 1939 og blev med det samme en stor succes, såvel anmelder- som salgsmæssigt. Jacobsen skrev den på sit sygeleje under én af sine mange indlæggelser på lungesanatorium. Han led af lungetuberkulose fra han var 21 år, og døde af denne lidelse 38 år gammel. Selvom Jacobsens fysik tidligt var meget nedslidt, forblev han "forelsket i livet" og bevarede sit livsmod og sin energi til at skrive til det sidste. Det er utroligt, at han kunne skabe sådan et litterært kunstværk på sit sygeleje, hvilket vidner om et ufatteligt stort åndeligt overskud.
Jacobsen var også en flittig brevskriver, personlig og saglig. Hans breve er udkommet under titlerne Breve (1941, red. Chr. Matras) og Det dyrebare liv. Jørgen-Frantz Jacobsen i Strejflys af hans Breve (1958), som rummer en korrespondance med vennen, forfatteren William Heinesen (1900-1991), som også stod for udgivelsen. Vil man læse mere fra Jacobsens hånd, kan det anbefales at læse hans breve.
"Min styrke ligger i at jeg ikke stræber efter lykke og velvære, men på godt og ondt er forelsket i min egen skæbne – som fru Karen Blixen sagde ( …)"
i brev fra 2.10.1937 i Det dyrebare liv, 1958
Efter Barbara: Filmatiseringen og et bud på en fortsættelse af romanen
Romanen Barbara blev i 1997 filmatiseret med Nils Malmros som manuskriptforfatter og instruktør af filmen af samme navn. Det er en film, som lægger sig flot op ad romanen. Else Lidegaard har i filmen, Interview med virkelighedens Barbara / Barbara - digt og virkelighed (DR, TV-Fakta, 1999) interviewet Estrid Bannister Good, født Holm. Hun var den "virkelige" Barbara, som Jacobsen var meget forelsket i. Filmen rummer også en samtale med Jacobsens nære ven, den dansk-færøske forfatter, William Heinesen, som bekræfter, at Estrid Bannister Good, var den kvinde, som Jørgen-Frantz Jacobsen var forelsket i, men ikke fik, og som har dannet forbillede for figuren Barbara. Maria Helleberg har i antologien Fortsættelse følger (2000) givet sit bud på en fortsættelse af Barbara.
Romanen Barbara er et mesterværk, der står og lyser på litteraturens himmel. Den står også lige der på hylden, klar til at blive læst. Igen og igen.
Af litteraturmedarbejder, cand. mag. Mette Elsig Olsen
Kilder:
Jørgen Fisker (red.): Omkring Barbara. En antologi, 1997
William Heinesen: forord til romanen Barbara, paperbackudgave, Gyldendal 1997
Videoen, Barbara - digt og virkelighed, tilrettelagt af Else Lidegaard, produceret af DR, TV-Fakta, 1999. Om romanen og dens tilblivelse og med interview med Estrid Bannister Good, født Holm, og med vennen, den færøske forfatter, William Heinesen
Læs mere
Litteraturhåndbogen, bd 2, 6. udg., 2001
Dansk forfatterleksikon. Biografier (Rosinante, 2001) Efter artiklen er der en liste over værker af og om ham.
Gads danske forfatterleksikon, 2003. Bagerst i bogen er der liste over værker.
Jørgen Fisker Omkring Barbara, 1997. Kommer rundt om romanen og skriver bl.a. om Barbara-sagnet, om filmen og om Estrid Bannister Good.
Else Cederberg: Estrid, 1983. En biografi over Estrid Bannister Good, som Jørgen-Frantz Jacobsen brugte som model til Barbara.
Lån Jørgen-Frantz Jacobsens værker på eReolen
Jørgen-Frantz Jacobsen. Den skønne og farlige Barbara
Den dansk-færøske forfatter Jørgen-Frantz Jacobsens skønlitterære forfatterskab er smalt, men enestående: Det rummer én roman på 222 sider. Denne roman er sådan en perle af en bog, at den har fået klassikerstatus i det 20. århundredes danske litteratur. Udover skønlitteratur skrev forfatteren faglitteratur, journalistik og breve, hvilket omtales senere.
Fakta om Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938)
- Født 29. november 1900 i Tórshavn
- Tosproget fra barnsben med færøsk mor og dansk far
- Student fra Sorø Akademi 1919
- Led fra 1922 af lungetuberkulose
- cand. mag. I historie og fransk 1932
- Død 24. marts 1938 på Vejlefjord Sanatorium
Romanen Barbara
Med romanen Barbara (1939) har vi læsere fået en stor gave. Den er skrevet på et smukt sprog, livfuldt og poetisk. Romanen er ikke uden grund blevet kaldt én af de bedste kærlighedsromaner på dansk. Den rummer på den ene side en livsglæde og livsgnist, og på den anden side en stor kærlighedssorg. Følelser, som rækker langt ud over siderne på papiret.
I Barbara skildres kvinden Barbara, som har en stærk erotisk udstråling og derfor virker meget tiltrækkende og besnærende på mænd. Hun repræsenterer sensualitet, sanselighed, kropslighed og samtidig en fandenivoldskhed, som virker stærkt på hendes omgivelser. Hun er den helt centrale skikkelse i romanen, som foregår på Færøerne, da Frederik den Femte var konge, dvs. på et tidspunkt i perioden 1746-1766. Den foregår over få måneder, men hvor længe er svært at afgøre.
I romanen er Barbara en præsteenke, og onde tunger siger, at hun er skyld i sine foregående to præstemænds død. Andre benægter dette. Hun er 28 år, og om hende står en aura af erotik og sødme: hun er skøn og farlig - en femme fatale. Barbara er altså en meget sammensat figur, hvilket Jacobsen skildrer med stor varme og indlevelse.
Der kommer en ny præst til det embede, hendes forrige mand bestred. Den nye præst hedder Hr. Poul, og han bliver, næsten som ved en naturlov, også tiltrukket af Barbara. Det er gensidigt, og de gifter sig til trods for, at han bliver frarådet det på det kraftigste, bl.a. af en præst, som selv har brudt en forlovelse med Barbara. Men Barbara forelsker sig let, og da hun har så stor en erotisk tiltrækningskraft på mænd, viser det sig snart, at ægteskabet ikke bliver uden problemer og sorger for præsten.
Her er en central scene i tredje kapitel, "Glæde på borg", hvor Barbara har besøg af sin fætter Gabriel og af den nye præst på øen, Hr. Poul, som senere bliver hendes mand. De er begge tiltrukket af Barbara:
"Barbara syede. Men hendes livfulde øjne var ikke så meget ved sytøjet, de var med deres hastigt skiftende, grønlige glans overalt, og foreløbig mest hos Gabriel. Hun vidste måske ikke, hvad han tænkte, men hun vidste, hvad han følte. Hun var så lydhør. Når hun således sad mellem to mænd, hørte hun takten af begges hjerteslag. Hun kunne spille tostemmigt på dem som på to instrumenter."
Ja, Barbara er omsværmet; hun ved det, men fremstår alligevel som en uskyldighed. Hun skildres i bogen som en kvinde, der er i sine drifters og følelsers vold. Hun er et naturbarn, som i al sin uskyld ikke kan gøre for alle de følelser af både kærlighed og smerte hun vækker i sine omgivelser. Den færøske natur med de ofte barske og foranderlige vejrforhold, er velvalgt som omgivelse til at skildre den utæmmede vildskab, som Barbara udstråler. Jacobsen har skildret Barbara kærligt, så man selv kommer til at holde af hende.
De forskellige mennesker, der optræder i romanen, er skildret indlevet og deres karakterer træder individuelt frem, og for alle gælder det, at Barbara er den centrale omdrejningsakse: alle har en mening om Barbara. Men selvom de fleste omtaler hende med en kritisk tunge, så bliver de bløde om hjertet, når de taler med hende. Jacobsen formår uovertruffent at beskrive, hvor komplekst menneskesindet er.
Romanen bygger på et gammelt færøsk sagn fra 1700-tallet om kvinden Beinta eller Benthe, der i følge overleveringerne var ond mod sine tre ægtemænd, der alle var præster. En fjerde præst nåede at bryde forlovelsen før de blev gift. Man var i følge overleveringerne overbevist om, at hun var skyld i sine ægtemænds død, og at hun også var ond imod sit tyende.
Liv og værk
Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-38) blev født i Torshavn på Færøerne og tog her sin realeksamen i 1916, hvorefter han tog studentereksamen i Sorø i 1919. Han blev uddannet cand.mag. i historie og fransk i 1932. Han skrev to bøger om Færøerne og journalistiske artikler, bl.a. kronikker i Politiken om færingernes nationalkamp, som han var tilhænger af. I 1934 påbegyndte han romanen Barbara. Bogen blev ikke færdigskrevet, derimod havde Jacobsen planer om et par yderligere kapitler, som han ikke nåede at skrive, før han døde.
Bogen blev derfor udsendt posthumt i 1939 og blev med det samme en stor succes, såvel anmelder- som salgsmæssigt. Jacobsen skrev den på sit sygeleje under én af sine mange indlæggelser på lungesanatorium. Han led af lungetuberkulose fra han var 21 år, og døde af denne lidelse 38 år gammel. Selvom Jacobsens fysik tidligt var meget nedslidt, forblev han "forelsket i livet" og bevarede sit livsmod og sin energi til at skrive til det sidste. Det er utroligt, at han kunne skabe sådan et litterært kunstværk på sit sygeleje, hvilket vidner om et ufatteligt stort åndeligt overskud.
Jacobsen var også en flittig brevskriver, personlig og saglig. Hans breve er udkommet under titlerne Breve (1941, red. Chr. Matras) og Det dyrebare liv. Jørgen-Frantz Jacobsen i Strejflys af hans Breve (1958), som rummer en korrespondance med vennen, forfatteren William Heinesen (1900-1991), som også stod for udgivelsen. Vil man læse mere fra Jacobsens hånd, kan det anbefales at læse hans breve.
"Min styrke ligger i at jeg ikke stræber efter lykke og velvære, men på godt og ondt er forelsket i min egen skæbne – som fru Karen Blixen sagde ( …)"
i brev fra 2.10.1937 i Det dyrebare liv, 1958
Efter Barbara: Filmatiseringen og et bud på en fortsættelse af romanen
Romanen Barbara blev i 1997 filmatiseret med Nils Malmros som manuskriptforfatter og instruktør af filmen af samme navn. Det er en film, som lægger sig flot op ad romanen. Else Lidegaard har i filmen, Interview med virkelighedens Barbara / Barbara - digt og virkelighed (DR, TV-Fakta, 1999) interviewet Estrid Bannister Good, født Holm. Hun var den "virkelige" Barbara, som Jacobsen var meget forelsket i. Filmen rummer også en samtale med Jacobsens nære ven, den dansk-færøske forfatter, William Heinesen, som bekræfter, at Estrid Bannister Good, var den kvinde, som Jørgen-Frantz Jacobsen var forelsket i, men ikke fik, og som har dannet forbillede for figuren Barbara. Maria Helleberg har i antologien Fortsættelse følger (2000) givet sit bud på en fortsættelse af Barbara.
Romanen Barbara er et mesterværk, der står og lyser på litteraturens himmel. Den står også lige der på hylden, klar til at blive læst. Igen og igen.
Af litteraturmedarbejder, cand. mag. Mette Elsig Olsen
Kilder:
Jørgen Fisker (red.): Omkring Barbara. En antologi, 1997
William Heinesen: forord til romanen Barbara, paperbackudgave, Gyldendal 1997
Videoen, Barbara - digt og virkelighed, tilrettelagt af Else Lidegaard, produceret af DR, TV-Fakta, 1999. Om romanen og dens tilblivelse og med interview med Estrid Bannister Good, født Holm, og med vennen, den færøske forfatter, William Heinesen
Læs mere
Litteraturhåndbogen, bd 2, 6. udg., 2001
Dansk forfatterleksikon. Biografier (Rosinante, 2001) Efter artiklen er der en liste over værker af og om ham.
Gads danske forfatterleksikon, 2003. Bagerst i bogen er der liste over værker.
Jørgen Fisker Omkring Barbara, 1997. Kommer rundt om romanen og skriver bl.a. om Barbara-sagnet, om filmen og om Estrid Bannister Good.
Else Cederberg: Estrid, 1983. En biografi over Estrid Bannister Good, som Jørgen-Frantz Jacobsen brugte som model til Barbara.
Lån Jørgen-Frantz Jacobsens værker på eReolen
