Blændende roman om livet gennem fire generationer med skyld, synd, svig og sorg som tung bagage.
Endelig udkommer canadisk fødte Nancy Hustons anden roman på dansk. Glæder mig, da den første ”Tolv gæster” var fremragende. "Skæbnemærket" lever fuldt ud op til forventningerne. Det er intet mindre end en fantastisk bog. Velskrevet, provokerende, bevægende – ja, en litterær perle.
"Skæbnemærket" er en roman om livet set gennem fire 6-åriges øjne., den løber over 60 år og fortælles kronologisk baglæns.
Californien 2004, Sol er enebarn og bor sammen med sine forældre. han er på alle måder et skræmmende barn, dels pga. hans begavelse, men i høj grad også pga. hans kynisme og forkærlighed til sites med henrettelser, sex og krigsofre fra Irak. Sol fortæller omnipotent om sit forhold til far Randall, farmor Sadie og oldemor Kristina/Erra/AGM. Og man gyser.
Næste fortæller er Randall, og vi er nu i 1982. Randall bor i NewYork. Hans mor Sadie er forsker og helliger sig sit job som ekspert i nazitid, så både ægtemand og søn forsømmes groft. Hun forsker i Lebensborn-projektet, som var et racehygiejnisk program, hvor nazisterne avlede ariske børn.
Sadie møder vi som 6-årig i 1962. Hun bor hos sine bedsteforældre i Canada. Hendes mor, den berømte sangerinde, Erra, formår ikke at passe hende. Sadie lever et trist, kærlighedsløst og autoritært barneliv. Sadie flytter dog sammen med moderen, hvilket slet ikke gør hendes skyldbetyngede liv lettere.
Kristina/Erra/AGM, den sidste fortæller, bor i 1942 hos en tysk familie, der elsker hende højt. Hun erfarer desværre, at hun er adopteret og ikke biologisk barn af familien, hvilket ødelægger alt. Hvem er hun? Hvem er de forældre, hun troede var hendes?
"Skæbnemærket" er en kompliceret og vidunderlig bog. At give de små 6-årige stemmer til at fortælle den forfærdelige historie om skyld og svig nedarvet i generationer er genialt. Normalt er børn ikke de bedste sandhedsvidner. Og dog, børnene oplever og opfatter virkeligheden helt på deres måde, ofte meget tæt på sandheden.
"Skæbnemærket" kan ikke anbefales varmt nok.
Oversat fra fransk af Jesper Tang efter 'Lignes de faille'. Gyldendal, 2008. 286 sider.
Kommentarer