I denne bog er fortælleren selveste Vor Herre. Han er ret stolt af sit skaberværk. Han praler ikke med det over for skabere af andre universer, men han er den eneste, der har fundet på noget så uforudsigeligt som menneskeheden. Han har bestemt deres skæbner, men de giver ham alligevel en mystisk fornemmelse af, at de har en egen fri vilje og aldrig vil holde op med at forbløffe ham.
Vor Herre har forskellige yndlingsøjeblikke i historien. Ét af dem er Thanksgiving-middagen omkring år 2000 hos Sean Farrell, der er digter og professor i poesi og bor i det nordøstlige USA. Sean har ingen familie, så han har inviteret nogle af sine venner og deres pårørende til middagen. Vi får berettet om festens forløb. Gæster og vært bliver beskrevet, og vi hører om de samtaler, der bliver ført. Bekendtskabet med de tilstedeværende bliver udvidet af, at vi også har mulighed for gennem vores alvidende fortæller at høre om deres tanker og indre monologer, der handler om perioder fra deres egen fortid, som de kommer til at tænke på, igangsat af bemærkninger rundt om bordet. På den måde får man et godt indblik i de forskellige skæbner.
På intet tidspunkt får vi lov at glemme, hvem der er fortælleren. Mellem hvert kapitel er der indskudt afsnit, hvori Vor Herre gør rede for de videre planer med hver enkelt person. I korte træk berettes om deres videre livsforløb, især om den måde, de skal dø på. Der bliver ikke sparet på effekterne: ildebrand, hjerteanfald, demens, flystyrt m.m. Det skaber en stor kontrast til al den energi og alle de følelser, menneskene lægger for dagen her og nu. Målt i forhold til tiden er et menneskeliv ingenting. Og så er moralen alligevel: Carpe diem, grib dagen, lev livet, mens du har det!
Nancy Huston er født i 1953 og har allerede skrevet adskillige bøger, bl.a. 6 romaner. Dette er den første på dansk, men der må gerne komme flere.
Oversat af Lars Bonnevie. Gyldendal, 2002. 249 sider. Kr. 298,- Lån bogen på
Kommentarer