Anmeldelse
Sjælevært af Christina Bonde
- Log ind for at skrive kommentarer
Døden og afskeden bliver knap så endegyldig, når man har læst Sjælevært.
’Sjælevært’ er en sød og til tider uhyggelig fortælling om spøgelser og især om mødet mellem mennesker og spøgelser. Den fungerer bedst, hvis man tror på, at der er mere mellem himmel og jord end det, man kan se med det blotte øje.
Celina har altid haft voldsomme mareridt, såkaldt night terror, og hendes forældre tror, hun har en sindslidelse og prøver at få hende til at tage medicin. Hun er samtidig overbevist om, at hun har gjort noget forfærdeligt. Da det viser sig, at hendes kæreste hele tiden har udnyttet hende økonomisk, flytter hun til en anden by, hvor hun kommer i huset hos en dyrlægefamilie. Hun skal hovedsageligt passe den femårige Sally, der også lider af night terror. Sallys tilstand forværres gradvist, og til sidst må Celina gøre noget, for at det ikke skal ende med at koste Sally livet.
’Sjælevært’ er en historie om kærlighed, men den er meget mere end det. Den handler om ånder, spøgelser, sjæle eller hvad det nu er, man bliver til, når man dør, hvis man altså bliver til noget. På en naturlig og selvfølgelig måde afklarer den spørgsmålet om, hvorvidt nogle mennesker er i stand til at kommunikere med afdøde og prøver også at give en forklaring på, hvordan det i så fald kan lade sig gøre. Forfatteren har en fantastisk evne til at få det til at virke indlysende og selvfølgeligt, at nogle mennesker kan se, høre, og røre ved afdøde, idet hun bruger dagligdags hændelser, som de fleste er ude for, som bevis. Bogen er et anderledes input i mængden af romaner om det okkulte og efterlivet, fint pakket ind i en nærmest umulig kærlighedshistorie mellem unge, der har det svært.
Bogen er hurtig læst med et lettilgængelige sprog og de mange sider uden ord, tomme eller med tegninger. Historien er spændende og velfortalt, men det er en stor fordel ikke at være afvisende overfor det overnaturlige, hvis man virkelig skal kunne lide den. Jeg synes dog, slutningen er en anelse søgt. Jeg vil anbefale bogen til unge læsere af paranormal romance, og den er ikke mere uhyggelig, end at den også kan læses af de helt unge.
- Log ind for at skrive kommentarer
Døden og afskeden bliver knap så endegyldig, når man har læst Sjælevært.
’Sjælevært’ er en sød og til tider uhyggelig fortælling om spøgelser og især om mødet mellem mennesker og spøgelser. Den fungerer bedst, hvis man tror på, at der er mere mellem himmel og jord end det, man kan se med det blotte øje.
Celina har altid haft voldsomme mareridt, såkaldt night terror, og hendes forældre tror, hun har en sindslidelse og prøver at få hende til at tage medicin. Hun er samtidig overbevist om, at hun har gjort noget forfærdeligt. Da det viser sig, at hendes kæreste hele tiden har udnyttet hende økonomisk, flytter hun til en anden by, hvor hun kommer i huset hos en dyrlægefamilie. Hun skal hovedsageligt passe den femårige Sally, der også lider af night terror. Sallys tilstand forværres gradvist, og til sidst må Celina gøre noget, for at det ikke skal ende med at koste Sally livet.
’Sjælevært’ er en historie om kærlighed, men den er meget mere end det. Den handler om ånder, spøgelser, sjæle eller hvad det nu er, man bliver til, når man dør, hvis man altså bliver til noget. På en naturlig og selvfølgelig måde afklarer den spørgsmålet om, hvorvidt nogle mennesker er i stand til at kommunikere med afdøde og prøver også at give en forklaring på, hvordan det i så fald kan lade sig gøre. Forfatteren har en fantastisk evne til at få det til at virke indlysende og selvfølgeligt, at nogle mennesker kan se, høre, og røre ved afdøde, idet hun bruger dagligdags hændelser, som de fleste er ude for, som bevis. Bogen er et anderledes input i mængden af romaner om det okkulte og efterlivet, fint pakket ind i en nærmest umulig kærlighedshistorie mellem unge, der har det svært.
Bogen er hurtig læst med et lettilgængelige sprog og de mange sider uden ord, tomme eller med tegninger. Historien er spændende og velfortalt, men det er en stor fordel ikke at være afvisende overfor det overnaturlige, hvis man virkelig skal kunne lide den. Jeg synes dog, slutningen er en anelse søgt. Jeg vil anbefale bogen til unge læsere af paranormal romance, og den er ikke mere uhyggelig, end at den også kan læses af de helt unge.
Kommentarer