Medrivende og dramatisk roman fra Barcelona i starten af 1900-tallet. Om kærlighed, kunst, svig, misundelse og hævn, fortalt så overbevisende, at det er som at være der selv.
Barcelona var i starten af 1900-tallet en by i rivende udvikling. Store arkitekter og kunstnere opførte mange bygninger i det, som blev kaldt den modernistiske stil. Det kunne lade sig gøre, fordi byen var befolket af mange velhavende fabriksejere og forretningsfolk. Men samtidig var perioden præget af sociale og politiske uroligheder, der var stor forskel på rig og fattig med mange strejker og demonstrationer anført af anarkister og revolutionære – ofte med kvinder i forreste linje - og en større og større modstand mod den katolske kirkes magt.
Dalmau stammer fra fattige kår, hans far blev dømt til døden efter at have deltaget i en demonstration, hans mor er syerske, og hans søster er, lige som så mange andre kvinder, stærkt involveret i arbejderbevægelsen. Dalmau er en dygtig og efterspurgt keramikkunstner, han har en smuk kæreste, så fremtiden ser lys ud.
Dalmaus chef forsøger at introducere ham til det rige overklasseliv ved at invitere ham ind i sin familie, og især en af døtrene er meget betaget af Dalmau. Men kan de to verdener forenes? Joseffa – Dalmaus mor – er ikke i tvivl. "'Hvad du skal passe på” hviskede Joseffa til Dalmau' og afbrød derved hans tanker, 'det er, at ingen af de her bugøjsere forvirrer din sjæl.'”
Hans sjæl bliver forvirret, Dalmau mister sin kæreste, han mister sit arbejde, han bliver misbruger af alkohol og heroin og ender på bunden af samfundet blandt tiggere og ludere. Dalmau får hjælp fra en helt uventet side, og nu begynder en hård kamp for at vende tilbage til det liv, han i virkeligheden ønsker.
Ildefonso Falcones er en dygtig fortæller, som samtidig har noget på hjerte., ligesom vi kender det fra hans tidligere romaner som for eks 'Havets katedral 'og 'Fatimas hånd'. Hans store viden om kunst, kultur og historie går fint i spænd med en spændende og medrivende historie. Han er en mester i at beskrive miljøer, om det er overklassens rige boliger eller arbejderkvarterernes stinkende baggårde og små lejligheder uden lys og luft. Billederne af de fattige gadebørn, som kommer til at spille en stor rolle i Dalmaus liv, er helt uforglemmelige.
Hvis man rejser til Barcelona og er interesseret i byens arkitektur og i det hele taget i Spaniens historie i starten af 1900-tallet, kan man bruge 'Sjælemaleren' som en slags guidebog, selv om bogens 785 sider måske lige er i overkanten. Efter bogen kan man gå i Gaudis og Domènech i Montaners fodspor og besøge Casa Mila, Parc Güell og Palacio de la Música Catalana.
Kommentarer