Anmeldelse
Shotgun Lovesongs af Nickolas Butler
- Log ind for at skrive kommentarer
En vemodig og varm countrysang af en roman, som gennem fire venners grusede vej til voksenlivet fortæller om længslen efter lykken i det almindelige og om venskabets kredsløb.
Wisconsin, USA. En lille flække, hvor mænd er mænd, vinteren ubarmhjertig og æren det dyrebareste, man har. Klicheerne ligger tæt i denne hjertevarme fortælling fra ’rural America’, hvor vi følger fire barndomsvenner blive voksne og venskabets magnetiske kraft udfordres.
Debutforfatteren Nicolas Butler stammer selv fra – og bor stadig i – Wisconsin og hans uforbeholdne kærlighed til hjemstatens dragende natur udgør romanens soundtrack. En af bogens hovedpersoner, den verdenskendte indiefolksanger Leland, er skamløst inspireret af Bon Iver, den verdenskendte indiefolksanger fra Wisconsin – som Butler selv har gået i high school med.
Vores helt Henry, den rolige, solidige good guy, der knokler for at få fødegården, som han har overtaget efter sin far, til at hænge sammen, lever sammen med sit livs kærlighed, Beth, lillebyens dejligste kvinde og deres to børn. Vi følger også Ronny, en skadet ex-rodeostjerne og -alkoholiker, som humper lidt fortabt gennem dagene og ensomheden og den ambitiøse og rastløse Kip, som kæmper med trangen til at blive til noget større. De fire venner bliver gift og skilt, går fallit og platin og støder ind i voksenlivets realiteter – og fra hinanden undervejs.
’Shotgun Lovesongs’ er en roman, som har hjertet på det rette sted. Sprogligt er den sine steder hårdt ramt af klichéer, i hvert fald når den, som i dette tilfælde, læses på dansk. Jeg forestiller mig, den ville vinde troværdighed af at blive læst på originalsproget. Den er som en countrysang, sjælfuld og banal og samtidig rummende nogle sandheder, som skærer i hjertet.
Man kan vælge at læse bogen som en naiv og drivende sentimental autofiktiv hjemstavnsfortælling. Jeg valgte dog at se romanens mangler som en charme. Der er noget befriende naivt og autentisk over manglen på selvironi. Lidt ligesom den amerikanske folkesjæl, som Butler ihærdigt forsøger at indkapsle.
’Shotgun Lovesongs’ er en ode til det lille liv og til de forskellige former for kærlighed, som består årenes rusken. Og overgiver man sig til den insisterende umiddelbarhed er der noget fint at vinde; en stille og lidt vemodig fortælling om det, der var.
Originally published by Astrid Bjørnskov Thorhauge, Litteratursiden.
- Log ind for at skrive kommentarer
En vemodig og varm countrysang af en roman, som gennem fire venners grusede vej til voksenlivet fortæller om længslen efter lykken i det almindelige og om venskabets kredsløb.
Wisconsin, USA. En lille flække, hvor mænd er mænd, vinteren ubarmhjertig og æren det dyrebareste, man har. Klicheerne ligger tæt i denne hjertevarme fortælling fra ’rural America’, hvor vi følger fire barndomsvenner blive voksne og venskabets magnetiske kraft udfordres.
Debutforfatteren Nicolas Butler stammer selv fra – og bor stadig i – Wisconsin og hans uforbeholdne kærlighed til hjemstatens dragende natur udgør romanens soundtrack. En af bogens hovedpersoner, den verdenskendte indiefolksanger Leland, er skamløst inspireret af Bon Iver, den verdenskendte indiefolksanger fra Wisconsin – som Butler selv har gået i high school med.
Vores helt Henry, den rolige, solidige good guy, der knokler for at få fødegården, som han har overtaget efter sin far, til at hænge sammen, lever sammen med sit livs kærlighed, Beth, lillebyens dejligste kvinde og deres to børn. Vi følger også Ronny, en skadet ex-rodeostjerne og -alkoholiker, som humper lidt fortabt gennem dagene og ensomheden og den ambitiøse og rastløse Kip, som kæmper med trangen til at blive til noget større. De fire venner bliver gift og skilt, går fallit og platin og støder ind i voksenlivets realiteter – og fra hinanden undervejs.
’Shotgun Lovesongs’ er en roman, som har hjertet på det rette sted. Sprogligt er den sine steder hårdt ramt af klichéer, i hvert fald når den, som i dette tilfælde, læses på dansk. Jeg forestiller mig, den ville vinde troværdighed af at blive læst på originalsproget. Den er som en countrysang, sjælfuld og banal og samtidig rummende nogle sandheder, som skærer i hjertet.
Man kan vælge at læse bogen som en naiv og drivende sentimental autofiktiv hjemstavnsfortælling. Jeg valgte dog at se romanens mangler som en charme. Der er noget befriende naivt og autentisk over manglen på selvironi. Lidt ligesom den amerikanske folkesjæl, som Butler ihærdigt forsøger at indkapsle.
’Shotgun Lovesongs’ er en ode til det lille liv og til de forskellige former for kærlighed, som består årenes rusken. Og overgiver man sig til den insisterende umiddelbarhed er der noget fint at vinde; en stille og lidt vemodig fortælling om det, der var.
Originally published by Astrid Bjørnskov Thorhauge, Litteratursiden.
Kommentarer