Andel del af Leïla Slimanis fransk-marokkanske slægtsroman inviterer læseren ind i en fremmed verden, fyldt med dramatik.
Serien er delvist baseret på forfatterens egen familiehistorie i Marokko og udruller den indlevende historie om livet som marokkansk-fransk familie i et land, der ulmer af oprør inden Marokkos uafhængighed i 1956.
Ægteparret, marokkanske Amine Belhaj og hans franske hustru Mathilde, er efter år med økonomiske bekymringer, nu blevet velhavende. I den nærliggende by Meknés lever der stadig nogle tidligere franske kolonister, men skellet mellem franskmænd og indfødte.
Amine og Mathilde har børnene Aisha og Selim, men hvor Aisha studerer medicin i Frankrig, dropper Selim ud af skolen og slutter sig til en gruppe hippier, inden han ender i New York. Amine forstår ikke sin søn, men han gør alt for at dække over Selim, for at naboer og venner ikke dømmer familien. Mathilde har det svært med Amines konsekvente facon, men i virkeligheden er han ret ensom, særligt efter hans tidligere højre hånd Mourads pludselige død.
Mourad var, gennem et ægteskab arrangeret af Amina, gift med Amines smukke søster Selma. Matilde ser gennem fingre med, at hendes mand er hende utro, men efterhånden er det som om, at alt det gode, deres ægteskab er bygget på, smuldrer, og de bliver fremmede for hinanden. Til gengæld udvikler Aishas ægteskab sig, og Selim vælger at gå sine egne vegne, mens kupforsøg afløser kupforsøg i landet.
Marokko er historiens vigtigste karakter. Forfatteren beskriver, hvordan det stigende antal turister bliver et kulturchok for landet, samt hvorledes landarbejdernes fattigdom står i skarp kontrast til Matilde og Aminas rigdom. Landet er plaget af uretfærdighed, undertrykkelse og sociale spændinger.
På trods af at Amina nu er velhavende, er han opfyldt af bekymringer for, at alting skal forsvinde. Han er den stolte patriark i familien og kontrasten til Mathildes karakter, som et billede på den vanskelige frigørelse kvinderne gennemgår i et mandsdomineret land. Hun repræsenterer det fremmede, som på samme tid er både tiltrækkende og afskrækkende i et Marokko, som er fanget mellem ønsket om frigørelse og traditioner.
Forfatteren tegner et raffineret portræt af en privilegeret marokkansk familie, der befinder sig på samme sociale niveau som franskmændene, men som foragtes. Familien tilhører et borgerskab, der holder overdådige fester i villaer, der støder op til de fattige kvarterer i et land, der begiver sig fremad i forskellige tempi, styret med jernhånd af kongen, der henretter de formastelige.
Kommentarer