Danmarksbillede fra 1950'erne, da et yngre ægtepar fra Vendsyssel flytter til et lille øsamfund ved Sjælland, hvor de skal bestyre en gård for københavnske forretningsfolk.
Beth og Niemann arbejder på Beths forældres gård i Vendsyssel, men Niemann føler sig ikke tilpas der. Han vil hellere have sit eget. Så da han ser en annonce i avisen, hvor et bestyrerspar søges til en gård på Lindø, overtaler han Beth til, at de søger pladsen.
De to er meget forskellige. Niemann er tavs, arbejdsom og vil tingene på sin måde. Beth er opdraget med en videre horisont, og virker som et mere glad og følelsesbetonet menneske. At de to blev gift var i sig selv overraskende, da de kommer fra meget forskellige baggrunde. Men gift blev de, og selvom ægteskabet måske ikke altid er lige lykkeligt, følger Beth sin mand til Lindø.
På øen kender alle hinanden, og her hjælper alle hinanden. Ingen kan have hemmeligheder, og det varer da heller ikke ret længe, før hele øen bliver involveret, da Niemann kommer op at toppes med deres medhjælper.
Trods problemerne går hverdagen sin gang, og vi følger arbejdet på gården, og hvordan Beth lærer de andre på øen at kende. Her er skæbner som alle andre steder, blot meget tættere på. Danmarksbilledet vises i en miniatureudgave på øen.
”Særlige vilkår” er skrevet i en meget snakkende stil. Der er ikke store beskrivelser af scenerne. I stedet får vi personernes tanker og samtaler. Det virker udmærket og giver plads til, at man selv bygger billederne op inde i hovedet.
Romanen foregår i 1950’ernes Danmark, og Aalbæk Jensen giver nogle fine beskrivelser af land-brugets forhold i den periode. Han formår også at skildre menneskerne godt med de forhold, der var dengang. F.eks. hvordan Beth hele tiden må tage sig i at ville knikse for frøken Herskind.
'Særlige vilkår' slutter meget brat, men fortsættelsen kan læses i 'Enkebal', der dog ikke når op på helt samme standard.
Kommentarer