Foruroligende fortælling med katastrofekurs, dilemmaer om børn og hemmeligheder fra fortiden.
Læseren bliver fra begyndelsen indhyllet i en altomsluttende hedebølge i en fiktiv storby og en forudanelse om, at noget skæbnesvangert kommer til at ske. Naderehvandis foruroligende roman indfanger til en klaustrofobisk læsning, hvor flere eksistentielle dilemmaer sættes i spil, mens solen bager mere rødt end godt er. Jeg har med stor begejstring læst forfatterens foregående udgivelser. I ’Rød sol’ når forfatteren desværre ikke op på niveau med sin tidligere vilde og stærke romankunst.
India er romanens hovedperson. Hun arbejder som lektor på et universitet og bor sammen med Kallas i storbyen ved floden i en lejlighed på syvende etage. Floden ligger beskidt ved siden af højhusene og en altomsluttende hedebølge varsler om et klima, hvor vi alle er kommet for sent. Fra lejligheden kan de se de sorte bjerge. De høje temperaturer lægger sig som en dyne over alt liv, og ingen kan finde hvile.
De to tager imod invitationen om at besøge Kallas barndomsveninde Desma og hendes mand Lafayette i hendes hus store hus ved havet. Mens de er der, opstår en faretruende brand i en fabrik i bjergene, og der meldes om flere døde og tilskadekomne. Den samme aften banker tre børn på døren til huset, og de beslutter sig for at huse dem. I løbet af de følgende dage opstår flere uventede hændelser. Skjulte erfaringer kommer frem i dagens lys for de fire og afdækker følsomme og smertefulde oplevelser fra fortiden. Flere af dilemmaerne knytter sig til relationen mellem børn og forældre og trækker tråde tilbage til arven fra tidligere generationer.
”Det er altid et varsel, når noget glemt dukker op på uventede steder.”
Fra den katastrofale brand breder sig en tung gul røg, og et tykt lag af sod dækker området. De fire beslutter, at India og Kallas skal køre væk i Desmas bil og tage børnene med til storbyen, hvor de vil indberette børnenes identiteter for myndighederne. Dagene går, og India og Kallas knytter sig til børnene, mens India forsøger at legitimere sine handlinger med et: ”Alle børn er alles anliggende.”
Naderehvandi lader en flere underliggende diskussioner flyde i romanen om det at vælge at bringe børn til verden og om at vælge forældreskabet fra. Karakterernes dilemmafyldte refleksioner bliver desværre meget forklarende, hvilket giver romanens ellers så sanselige og urovækkende univers en lidt for åbenbar forudsigelighed.
De sidste to udgivelser af svenske Johanne Lykke, som på det tidspunkt hed Holm, har rummet sære, gotiske og litterære læseoplevelser ud over det sædvanlige: Natten før denne dag med dens grumme og surreale billeder og Strega med sin uforudsigelige gotiske mystik. ’Rød sol’ lover godt med det spændende sprog og sanseligheden, men jeg savner det vilde og eksperimenterende og den Holmske mystik og uforudsigelighed.
Kommentarer