Reservatet af Christian Haun Nielsen

Ansigtsløse mennesker og stemmer inde i hovedet, gamle politiskilte og et Århus på vrangen.

To mennesker mødes, dog uden den søde musik. En skæv, sort, manisk satire af en dygtig forfatter.

Svend Bloch er en politimand, der er sat på en opgave i provinsen af "Hovedkvarteret". Han ved ikke rigtig, hvad opgaven er, men er sikker på, at den snart dukker op, og at han så får mulighed for at vise dem, hvor dygtig han er! Men er han virkelig fra Specialpolitiet?

Krista mister sig selv, er angst for andre mennesker. Nogen skriver højt i hendes hjerne, og hun synes, verden er syg.

De to mødes, og vi følger dem en kort tid gennem en turbulent periode i deres liv.

Jeg har tidligere anbefalet "Rock Nekropolis" af samme forfatter. Denne bog opererer også med to parallelle verdener, men ellers er de to bøger ikke sådan lige sammenlignelige.

Der er tænkt meget over sproget med små henvisninger til Shakespeare, og til tider er bogen udpræget lyrisk. Man bliver fanget af bogen og bliver træt af de stemmer, der skriver inde i Kristas hoved. De skriver så højt, at det næsten gør ondt. Beskrivelsen af Århus er god, selvom meget af det er et Århus på vrangen, og det parallelle univers er skræmmende. Hvad er virkeligheden og hvad er den parallelle verden?

Det er en morsom og lidt skræmmende bog, der lige skal have lov til at krybe ind under huden.

Gyldendal, 2003. 139 sider. Kr. 175,-
Læs mere om Christian Haun Nielsen