Anmeldelse
Requiem af Patrick Leis
- Log ind for at skrive kommentarer
"Requiem" foregår i Danmark om nogle hundrede år. Forfatteren Patrick Leis kalder den en slags selvstændig fortsættelse af Dennis Jürgensens "Kadavermarch", men han har dog også hentet inspiration i George A. Romeos filmtrilogi om zombier.
Jorden er befolket af zombier, som overfalder alle levende, de kommer i nærheden af. Også fuglene er blevet ramt af smitten, og det betyder ekstra fare for de mennesker, der lever rundt omkring i små stærkt barrikaderede og stort set isolerede samfund.
Fergusonfarmen ligger i Skanderborg-området. Lederen er Emil Ferguson, som styrer farmen med hård hånd på trods af, at han er lænket til sengen pga. sygdom. Udover Emil bor der ca. 20 personer på farmen, plus en gruppe retarderede børn, som holdes for sig selv.
Det er et barsk samfund. Kvinderne har ikke meget at skulle have sagt, og langt de fleste har prøvet at miste et familiemedlem eller en nær ven til de udøde. At skaffe føden er en evig kamp, for hver gang man er ude i den fri luft, lurer risikoen for at blive overfaldet af en zombie.
En dag vakler en kvinde ind. Hun er eneste overlevende fra Havdrupgård efter et zombieoverfald. Svøben er kommet tilbage. Fergusonfarmen ruster sig, men da Påkalderen dagen efter dukker op, har han en zombie med i snor. Noget, der aldrig er sket før.
Kort efter bryder helvede løs. Pludselig er strømmen til yderhegnet gået, og zombier strømmer ind over farmen. Beboerne befinder sig i en kamp på liv og død - en kamp alle odds siger, at de taber.
"Requiem" er en rigtig underholdende roman, hvis man er til spænding og gys. Den er velskrevet, dog uden de dybe personskildringer. Leis har skruet en effektiv thriller sammen, hvor man føres fra den ene begivenhed til den næste uden at få tid til at trække vejret, og slutningen overrasker.
Patrick Leis har bl.a. skrevet science fiction splatterromanen "Jagtmarken" og gyseren "Bag masken". Er du til forfattere som Annika von Holdt, Steen Langstrup og Douglas Preston, bør du ikke snyde dig selv for "Requiem".

Kommentarer