Anmeldelse
Rekviem for Congo af Jean-Christophe Grangè
- Log ind for at skrive kommentarer
I fortsættelsen af ’Ondskabens ritual’ får historien om politiefterforskeren Morwan og hans familie sin medrivende og ultimative afslutning. Det er spændingslitteratur af meget høj klasse.
Jean-Christophe Grangé har indtil nu skrevet ti meget succesfulde spændingsromaner, og hans særlige stil med yderst makabre og bestialske mord og efterforskning af forbrydelser kombineret med direkte gys og en utrolig og indviklet handling når med denne nye omfangsrige roman sit foreløbige højdepunkt.
Udover spændings- og krimidelen byder romanen både på en fængslende historie om en meget kompliceret familie, en indgående beskrivelse af behandling af sindssyge og en meget skarp og barsk indføring i de storpolitiske forhold i Congo. Ingen formår som Grangé at jonglere med et så indviklet plot, og i virkeligheden er han svært sammenlignelig med andre forfattere, men nævnes kan da især Nesbø, Miniere og Craig Russell, som også formår at opretholde dette formidable og hårdkogte spændingsniveau.
I kølvandet på opklaringen af de bestialske ”Sømmandsmord” beslutter politimanden Erwan Morwan at tage til Congo for at få lukket de sidste uklarheder omkring de mord, som så at sige startede hele balladen tilbage i 1970. Hans far tager med - officielt for at sikre en lukrativ mineaftale, men mere for at sikre, at hans stædige søn ikke opdager for meget.
I Congo skilles deres veje, men begge havner ufrivilligt i de kaotiske forhold omkring den igangværende borgerkrig mellem landets etniske befolkningsgrupper. Erwan finder faktisk frem til sandheden, men inden de kan nå at komme ud af landet bliver faderen dræbt.
Tilbage i Paris begynder nye mystiske mord at dukke op, og noget tyder på, at Sømmanden igen er på spil, men hvordan er det muligt, når den oprindelige morder er død og hans copycat ligeledes er blevet dræbt? Både Erwan, broderen Loic og søsteren Gäelle er tilsyneladende den mystiske morders næste ofre.
Grangé har endnu en gang overgået sig selv, og selvom romanen i bund og grund er en ganske almindelig krimi med fokus på opklaringsarbejde, så udvikler historien på vanlig ”Grangé-vis” sig hurtigt til at blive meget mere.
Hele familien Morwan er bestemt ikke helt almindelig, og i denne roman får man yderligere oplysninger om de stærkt dysfunktionelle medlemmer. Erwan er naturligvis hovedpersonen, men de øvrige personer kommer også mere på banen.
Plottet er som sædvanlig utroligt indviklet og med overrumplende nye vinkler og drejninger, og som læser bliver man hurtigt indfanget i det indviklede spind.
Der bliver ikke lagt fingre imellem, og historien er måske lidt for barsk for nogle, men hold da op, hvor er det god underholdning.
- Log ind for at skrive kommentarer
I fortsættelsen af ’Ondskabens ritual’ får historien om politiefterforskeren Morwan og hans familie sin medrivende og ultimative afslutning. Det er spændingslitteratur af meget høj klasse.
Jean-Christophe Grangé har indtil nu skrevet ti meget succesfulde spændingsromaner, og hans særlige stil med yderst makabre og bestialske mord og efterforskning af forbrydelser kombineret med direkte gys og en utrolig og indviklet handling når med denne nye omfangsrige roman sit foreløbige højdepunkt.
Udover spændings- og krimidelen byder romanen både på en fængslende historie om en meget kompliceret familie, en indgående beskrivelse af behandling af sindssyge og en meget skarp og barsk indføring i de storpolitiske forhold i Congo. Ingen formår som Grangé at jonglere med et så indviklet plot, og i virkeligheden er han svært sammenlignelig med andre forfattere, men nævnes kan da især Nesbø, Miniere og Craig Russell, som også formår at opretholde dette formidable og hårdkogte spændingsniveau.
I kølvandet på opklaringen af de bestialske ”Sømmandsmord” beslutter politimanden Erwan Morwan at tage til Congo for at få lukket de sidste uklarheder omkring de mord, som så at sige startede hele balladen tilbage i 1970. Hans far tager med - officielt for at sikre en lukrativ mineaftale, men mere for at sikre, at hans stædige søn ikke opdager for meget.
I Congo skilles deres veje, men begge havner ufrivilligt i de kaotiske forhold omkring den igangværende borgerkrig mellem landets etniske befolkningsgrupper. Erwan finder faktisk frem til sandheden, men inden de kan nå at komme ud af landet bliver faderen dræbt.
Tilbage i Paris begynder nye mystiske mord at dukke op, og noget tyder på, at Sømmanden igen er på spil, men hvordan er det muligt, når den oprindelige morder er død og hans copycat ligeledes er blevet dræbt? Både Erwan, broderen Loic og søsteren Gäelle er tilsyneladende den mystiske morders næste ofre.
Grangé har endnu en gang overgået sig selv, og selvom romanen i bund og grund er en ganske almindelig krimi med fokus på opklaringsarbejde, så udvikler historien på vanlig ”Grangé-vis” sig hurtigt til at blive meget mere.
Hele familien Morwan er bestemt ikke helt almindelig, og i denne roman får man yderligere oplysninger om de stærkt dysfunktionelle medlemmer. Erwan er naturligvis hovedpersonen, men de øvrige personer kommer også mere på banen.
Plottet er som sædvanlig utroligt indviklet og med overrumplende nye vinkler og drejninger, og som læser bliver man hurtigt indfanget i det indviklede spind.
Der bliver ikke lagt fingre imellem, og historien er måske lidt for barsk for nogle, men hold da op, hvor er det god underholdning.
Kommentarer