Verdenshistorie og roman går op i en højere enhed i den meget vellykkede og velskrevne bog om hospitalsskibet Jutlandia og dets rolle under Koreakrigen.
For mange er hospitalsskibet Jutlandia nok mest kendt fra Kim Larsens sang. Der har ikke været skrevet meget om historien bag Danmarks bidrag til FNs og Dansk Røde Kors’ indsats, men det har Mich Vraa og Jesper Bugge Kold heldigvis gjort noget ved. Jutlandia sejlede under tre flag, det danske, Røde Kors’ og FNs, og formålet var at behandle sårede amerikanske soldater.
Romanens jeg-fortælleren Molly Dahl er operationssygeplejerske, og hun er en af de udvalgte, som kommer med på skibets første rejse, som starter den 23. Januar 1951 – det var i 1949 eller cirka deromkring. Med i bagagen har hun nogle meget traumatiske oplevelser fra befrielsesdagene, så for hende er arbejdet også en mulighed for at komme væk og starte forfra.
Historiens andet omdrejningspunkt er 11-årige Yun, som er på flugt fra Nordkorea, efter at hendes landsby er blevet bombet og hendes familie, bortset fra hendes handicappede bror, er blevet dræbt. Hendes mål er den sydkoreanske by Pusan, hvor hendes kusine bor. Undervejs er hun udsat for voldtægtsforsøg, og ankommet til Pusan finder hun ud af, at virkeligheden er en helt anden, og det bliver en daglig kamp for at overleve.
Teksten skifter mellem Mollys og Yuns historier, og det er indlysende, at de to må mødes på et tidspunkt.
Molly fortæller om, at hun ved afgangen ”på et eneste øjeblik forstod at Jutlandia var langt mere end et skib hun var en bolig med plads til hundreder.” Vi følger Molly og de tre kvinder, som hun deler kahyt med, og der fortælles indgående om livet om bord. Vi hører om rejsens forløb med mange smukke øjeblikke på det glitrende hav og de ensformige dage, som bliver brugt på at indrette hospitalsstuerne, afbrudt af landlov enkelte steder. De tre kvinder, Molly bor sammen med, har også fortrængte oplevelser med i bagagen, og venskaber bliver sat på prøve.
Jutlandia ankommer til Pusan, og de barske konsekvenser af krigen viser sig nu med de mange sårede amerikanske soldater. Det er meningen, at Jutlandia ikke må behandle civile ofre. I Pusan finder Molly en dag en pige, som hun først tror er død, men hun lever stadig, og selv om Molly godt ved, at de ikke må behandle civile på skibet, foranlediger hun, at det bliver muligt.
'Pigen fra det store hvide skib' en rigtig god og vellykket roman, fordi den giver ny historisk viden om Koreakrigen samtidig med, at den fortæller en underholdende, velskrevet og troværdig historie. Makkerskabet mellem Mich Vraa og Jesper Bugge Kold fungerer godt, jeg kan ikke fornemme, at der er to forfattere, så hvem ved, måske får vi flere bøger fra forfatterduoen?
Som sagt er der ikke skrevet meget om Jutlandia, men her i 70-året for den første tur får vi heldigvis to bøger om emnet, 'Pigen fra det store hvide skib' og fagbogen 'Jutlandia – krig, kald og kærlighed' af Helle Juhl.
Kommentarer