Anmeldelse
Påfugl
- Log ind for at skrive kommentarer
Ane Bjørn får hverdagens problemer til at føles lettere på magisk vis. Rørende billedbog om identitet og behovet for at blive set.
Fastelavn står for døren, og Momo skal have fundet et kostume. Da han sammen med sin far står udenfor butikken med de smukke udklædninger, forelsker han sig øjeblikkeligt i et kostume med skinnende fjer i alle regnbuens farver og en lang smuk hale. Men far er meget imponeret over et flyveøglekostume, der hænger ved siden af.
I skolen hygger de sig med at klippe og male masker, og det lykkes Momo, med Idas hjælp. at få lavet en maske, der ligner et påfuglehoved. I parken om eftermiddagen ser Momo og Ida den uhyggelige Fuglemand, som taber en fjer, da han går. Fjeren ligner fuldstændig de fjer, der var på kostumet i butikken. Momo tager fjeren i håret og svæver hjem til sin far. Far viser Momo flyveøglekostumet, som han har købt til ham. Og da Momo tager kostumet på, kan han ikke se sig selv for bare flyveøgle. Det var jo ikke lige det, han drømte om.
Ane Bjørn har fanget alle de store følelser, der kan flytte ind, når man bliver skuffet og ikke bliver set eller hørt. Hun er skrap til at udtrykke det usagte i sin tekst og i billederne. Hendes illustrationer er både dybe, kloge og fine. Brugen af farver er gennemtænkt, og hun benytter ofte farverne til at tydeliggøre elementer i historien. Hendes tidligere billedbøger indeholder samme fine poesi og fungerer som forbilledlige eksempler på, hvordan man både stærkt og smukt kan gengive store følelser for mindre børn.
- Log ind for at skrive kommentarer
Ane Bjørn får hverdagens problemer til at føles lettere på magisk vis. Rørende billedbog om identitet og behovet for at blive set.
Fastelavn står for døren, og Momo skal have fundet et kostume. Da han sammen med sin far står udenfor butikken med de smukke udklædninger, forelsker han sig øjeblikkeligt i et kostume med skinnende fjer i alle regnbuens farver og en lang smuk hale. Men far er meget imponeret over et flyveøglekostume, der hænger ved siden af.
I skolen hygger de sig med at klippe og male masker, og det lykkes Momo, med Idas hjælp. at få lavet en maske, der ligner et påfuglehoved. I parken om eftermiddagen ser Momo og Ida den uhyggelige Fuglemand, som taber en fjer, da han går. Fjeren ligner fuldstændig de fjer, der var på kostumet i butikken. Momo tager fjeren i håret og svæver hjem til sin far. Far viser Momo flyveøglekostumet, som han har købt til ham. Og da Momo tager kostumet på, kan han ikke se sig selv for bare flyveøgle. Det var jo ikke lige det, han drømte om.
Ane Bjørn har fanget alle de store følelser, der kan flytte ind, når man bliver skuffet og ikke bliver set eller hørt. Hun er skrap til at udtrykke det usagte i sin tekst og i billederne. Hendes illustrationer er både dybe, kloge og fine. Brugen af farver er gennemtænkt, og hun benytter ofte farverne til at tydeliggøre elementer i historien. Hendes tidligere billedbøger indeholder samme fine poesi og fungerer som forbilledlige eksempler på, hvordan man både stærkt og smukt kan gengive store følelser for mindre børn.
Kommentarer