Romanen Oxford er de forstyrrede følelsers manifest, set gennem en ung spansk litterats toårige ophold i det Oxford, som også kaldes de drømmende spirs by.
Det er to år genoplevet i erindringen, efter at han nu er vel tilbage i Madrid med både kone og barn: ”At mit ophold i den by skulle skabe sindsforstyrrelse, var der på sin vis ikke noget mærkeligt ved, for så vidt som alle de, der bor der, er forstyrrede, enten midlertidigt eller af natur.”
Hvis man tror, at det vigtigste i en lærd by som Oxford er viden og studier, tager man ifølge fortælleren fejl. Det vigtigst er at være der. Og det er fortælleren: som tilskuer til byens liv og som deltager, da han indleder et forhold til en ung gift kvindelig lærer, som bliver omdrejningspunktet i hans tid i Oxford. Gennem hende og forskellige farverige kolleger får vi et sjældent veloplagt og spiddende indblik i universitetsverdenen.
Vi møder både de excentriske eksistenser og de, som bukkede under i en verden, hvor begær og hemmeligheder kæmper om førstepladsen i menneskenes liv. Den ganske banale kærlighedshistorie mellem den spanske fortæller og den uforfærdede engelske kvinde står i kontrast til alle de undertrykte, men ikke mindre stærke følelsesmæssige skæbner i romanen.
Javier Marias (1951) er en af moderne spansk litteraturs betydeligste stemmer. Allerede som 21-årig udgav han sin første roman. Han er oversat til 36 sprog og hans romaner er solgt i 5 millioner eksemplarer. På dansk er tidligere udkommet "Et hjerte så hvidt" (1993) og "Tænk på mig når du går i kamp i morgen" (1998).
Som en yderst flittig gæst gennem mange år synes jeg, at der bliver tegnet et både genkendeligt og rammende portræt af en helt speciel by. Afsnittet med ”high table”, hvorledes man spiser til højbords er formidabelt morsomt. Og jeg er med, når fortælleren bevæger sig rundt i byen, på Cornmarket Street, på museet The Ashmolean, i boghandlen Blackwells og på de mange colleges. Man kan kalde det et kærligt, ironisk portræt af en by, som også rummer en Morse, Alice i Undreland og vennerne fra Brideshead.
Kommentarer