Rå, barsk roman om venskab, afstand, misforståelser og om den smertelige afstand mellem far og søn.
”Jeg er ingenting, ingenting, ingenting, ingenting, mumler jeg.” Sådan er det at være Niels og vokse op i Oplandet, der ligger et sted i Jylland. Niels kæmper sig op, ud, væk og er nu læge i København. Han bliver nødt til at tage tilbage til barndomslandet, da hans far dør. Han sætter sig for at opsøge de gamle kammerater, som han ikke har set siden han rejste for mange år siden.
Hverken kammeraterne eller familien er klar til at lukke Niels ind i deres liv igen, de føler, at han har svigtet. Det er bunden af Velfærdsdanmark, Niels kommer fra, og intet er ændret på de år, han har været væk. I ugen op til faderens begravelse bliver Niels alligevel viklet ind i en række voldsomme hændelser og mange fortrængte, traumatiske barndomserindringer dukker op.
Der er tale om omsorgssvigt og social arv, så det gør ondt! Faderen var en tyran, der skræmte, tvang eller slog sin omgangskreds til at makke ret. Han gjorde det så godt, at Niels’ storebror stak af, og dog vinder den sociale arv over ham og mange af de andre fra Niels’ barndom.
Bogen er velskrevet og vedkommende. Jeg kunne se mange ting for mig og ikke mindst lugte dem. Forfatteren har uden tvivl været i oplandet og erfaret mange af tingene, hvis han ikke har oplevet nogle af dem selv. Opland er en rå, barsk roman om venskab, afstand, misforståelser og om den smertelige afstand mellem far og søn. Hvis du kan lide at læse barske barndomsskildringer, så kast dig endelig over Opland, men tro mig, det er ikke et sted du får lyst til at rejse til!
Kommentarer