Anmeldelse
Om hundrede år af Anna Elisabeth Jessen
- Log ind for at skrive kommentarer
Hundrede års danmarkshistorie i velfortalt og meget vellykket debutroman om en sønderjysk slægt fra 1914 til 2014.
Da Anna Elisabeth Jessen flyttede ind på sin sønderjyske slægtsgård fra 1867 fandt hun i en skuffe på loftet gamle soldaterbreve sendt fra og til hendes oldefar og oldemor under 1. Verdenskrig. Det er disse breve som sammen med andre effekter danner udgangspunkt for historien om slægten.
Da 1. Verdenskrig bryder ud i 1914 skal to af sønnerne fra slægtsgården, Hans og Marius, begge deltage på tysk side. Hans falder, mens Marius, som næsten er blevet døv, vender tilbage. Sammen får Marius og Helene fem børn, og det er dem og deres familier, vi følger i de næste hundrede år. Både 1. og 2. Verdenskrig sætter sig sine spor i en familie, hvor meget et usagt. ”Ingen siger noget, og det er der heller ingen grund til.”
Hvert år har sin egen lille historie, det kan være noget, der sker i familien, nye kærester og brudte forhold, børn og rejser, og der er både små iagttagelser fra dagligdagen og mere dramatiske hændelser, som for alt i verden ikke må komme frem. Ofte bliver de store begivenheder i verden kædet sammen med oplevelserne i familien, Genforeningen i 1920, nazismen, sabotagen under 2. Verdenskrig, studenteroprøret i Paris og mælkekvoterne efter Danmarks indtræden i EF.
Også den teknologiske udvikling bliver berørt og her er mange detaljer, større ting som telefon, elektricitet, biler, fjernsyn og Internettet og mindre ting som Carmen Curlers, spolebåndoptageren og tv-koppen med undertallerken og kagetallerken i et. Alt sammen med til at skabe præcise og gode tidsbilleder og stemninger.
I starten tænkte jeg, at jeg godt ville have historierne fra de enkelte år udfoldet noget mere, men Anna Elisabeth Jessen får på smukkeste vis bundet de små historier sammen til den store historie om det at være sønderjysk – eller nordslesvigsk, som den yngste af sønnerne fra gården når frem til, at de er, ”Vi er nordslesvigere, vi er anderledes end danskerne.”
For udenforstående kan det måske være svært at forstå, hvorfor det nationale spiller en så stor rolle i Sønderjylland, men læs bogen og bliv meget klogere. Og så kommer bogen jo lige op til 100-året for Genforeningen i 2020.
Sideløbende med udgivelsen udkommer en podcast-serie i 100 korte episoder i samarbejde med DR.
Anna Elisabeth Jessen er journalist, hun har lavet radio, tv og dokumentarfilm. 'Om hundrede år' er hendes første roman.

Kommentarer