Pragtudgivelsen af de norrøne oldtidssagaer afsluttes med disse to bind, der indeholder en del sagaer, men også i bind 8 en række totter.
Totter er, i modsætning til de længere sagaer, små anekdotiske fortællinger, men stoffet er fælles for begge typer norrøn litteratur.
Det er først og fremmest beskrivelser af vikingetogter og magtkampe mellem stormænd og/eller konger i Norge, Sverige og Danmark, men teksterne er skrevet på Island. Mange af personerne og historierne går igen i flere af historierne, af og til i forskellig form.
Historierne er tilstræbt realistiske beskrivelser og bygger ofte på kendt historie, men langt de fleste er tilsat magiske elementer som hekse, trolde, drager og andre uhyrer. Der går et mønster igennem mange af dem i lighed med folkeeventyr: En ung mand udvikler sig i mødet med mystiske, smukke kvinder og hekse og lutres efterfølgende gennem kamp.
Indledningssagaen i bind 7, sagaen om Bose og Herrød, adskiller sig fra de fleste andre ved sit bramfrie, erotiske frisprog, mens det deler humor med flere andre bind.
Mens de fleste sagaer og totter omhandler hedensk tid, selv om de er skrevet efter kristendommens indførelse og ofte indeholder skjult fordømmelse af hedenskaben, er de to første sagaer i bind 8 anderledes. De foregår efter kristendommens indførelse og de togter, hovedpersonerne tager ud på, har nærmest karakter af at være korstog for at udbrede kristendommen i fjerne egne. Erik den Vidtberejste går endda så vidt, at han drager ud for at finde selve paradis og møder da også en engel.
De tre oversættere har et efterskrift til hver historie, der især går på teksthistorien. Kun et fåtal har tidligere været oversat til dansk.
Det fine bogværk er illustrereret af Peter Brandes med en lang række litografier.
Kommentarer