En familie kaster sig ud i drømmen om at stå af ræset og leve det simple liv i de store svenske skove.
”Hvad sker der, når en moderne familie forlader det moderne samfund og flytter langt ud i skoven?”, står der på bagsiden af Andrea Hejlskovs ’Og den store flugt’. Det er dette spørgsmål, hun forsøger at besvare i sin bog. Det er i sandhed noget af et eksperiment, familien kaster sig ud i, da Andrea, hendes mand Jeppe og deres fire børn, der er i alderen fra fire til atten år, forlader civilisation og flytter langt ud i de svenske skove i Värmland.
Familien er i krise, for selv om de tjener flere og flere penge, bruger de tilsvarende flere og flere. Jeppe har været syg og kan ikke arbejde, tilværelsen er vokset dem over hovedet i et konstant underskud på tid og penge, så familien beslutter sig for fuldstændig at stå af ræset og forsøge at leve selvforsynende uden rindende vand, strøm og internet og uden faste indtægter. Forud for ”flugten” har familien fået kontakt til en mand, der kalder sig Kaptajnen, som bor i Värmland, og som hjælper dem til deres første meget lille bolig.
Andrea Hejlskov har skrevet en roman i dagbogsform om hele processen. Bogen er skrevet i et lyrisk sprog med en slags reflekterende prosadigte indlagt. Vi følger processen, fra beslutningen bliver taget, til familien et år efter skal beslutte, hvad de vil gøre fremadrettet. Bogen beretter meget ærligt om, hvor svært det er at omstille sig til at leve på en så anderledes og primitiv måde, og hvilke forventninger de enkelte familiemedlemmer har til eksperimentet og ikke mindst til fremtiden. Sidst i bogen skriver Andrea Hejlskov: ”Problemet er, at man ikke kan gøre alle tilfredse. Problemet er forskelsbehandling og dårlig samvittighed. Problemet er fortiden”.
Det er en meget modig, nærmest dumdristig, beslutning, familien tager ved at sige de faste jobs op, melde børnene ud af skolerne, smide alle deres ting på lossepladsen og følge motorvejen til motorvejen slutter. Det er som at kaste sig ud fra stor højde uden faldskærm. Personligt er jeg meget skeptisk overfor den slags eksperimenter, men må dog anerkende, at denne familie klarer udfordringerne bedre end forventet og tilsyneladende kommer styrket ud.
Med titlen på bogen lægger Andrea Hejlskov ikke skjul på, at der er tale om en flugt. Når hun har valgt at skrive bogen som en roman, må det betyde, at hun har tilladt sig visse friheder i forhold til, hvis hun havde skrevet en biografi eller en brugsbog: ’Sådan flytter I ud i ødemarken’.
Efter at have læst bogen sidder jeg dog tilbage og tænker: Bare nu ikke alt for mange andre familier får samme idé! Bogen viser jo netop også, hvor mange udfordringer det nye liv giver, og hvor svært det er at håndtere friheden. Familien vælger at blive boende i Sverige - men under mere civiliserede forhold, og uden at kende familien personligt er det svært at sige, hvordan det ville være gået, hvis de var blevet i Danmark.
Kommentarer