Barsk, stærk og højaktuel roman om en kvindes voldtægt og dens følger. Igennem kvindens kærestes øjne følger vi hendes vej fra anmeldelsen og gennem retssystemet.
En usædvanlig varm sommernat bliver en ung kvinde brutalt voldtaget efter en våd aften i byen. Da hun kommer hjem i lejligheden til sin kæreste, får de sammen anmeldt overfaldet og tager på hospitalet, hvor hun skal igennem en grundig undersøgelse og afhøring. Tiden efter voldtægten er svær både for kvinden og hendes kæreste, der reagerer med en voldsom følelse af at ville hævne sig på voldtægtsmanden.
Den unge kvinde føler sig helt nedbrudt og flytter midlertidigt hjem til nogle venner. Kæresten foretrækker at overnatte i et hus, han er ved at bygge i Nordsjælland. På denne måde forsøger de begge at bearbejde episoden og komme på afstand af den. Stemningen mellem kvinden og manden bliver akavet, og de har svært ved at finde hinanden midt i al den voldsomme vrede, skyldfølelse, skam og hævnlyst.
Seks måneder efter voldtægten starter retssagen mod voldtægtsmanden, som det er lykkedes politiet at finde. Det er en nervepirrende retssag for det unge par, hvor det er påstand mod påstand.
Undervejs i fortællingen om voldtægten og tiden efter, er der små glimt tilbage i historien til tiden før overfaldet og til dengang, parret mødte hinanden første gang. Små øjebliksbilleder og forskellige episoder, der giver baggrundsviden om parret og deres forhold.
’Ofrene’ er en barsk fortælling, som går meget tæt på både selve voldtægten, undersøgelsen og den efterfølgende afhøring. Det er en meget aktuel roman, da vi i øjeblikket kan læse rigtig mange historier i medierne om voldtægter og voldtægtsofrene. Problematikker om skyld og skam gør, at rigtig mange voldtægter ikke bliver anmeldt, og læser man denne roman, kan man godt forstå, hvorfor det kan være så svært at anmelde en voldtægtssag. Da den unge kvinde bliver undersøgt og afhørt på sygehuset lige efter voldtægten, skal hun igennem en masse ydmygende spørgsmål. Endnu værre bliver det, da hun sidder i retten, og det er hendes ord mod voldtægtsmandens. Begges forklaringer lyder sandfærdige. Det værste er næsten, at jeg selv blev i tvivl om, hvorvidt hun fortæller sandheden eller ej.
Romanen er skrevet i et meget enkelt og kortfattet sprog, som vi også kender det fra forfatterens ’En pige og en dreng’. Den er skrevet som en jeg-fortælling, set fra kvindens kærestes synsvinkel. En lidt usædvanlig men også spændende indgangsvinkel. Det er ikke så tit, man hører om, hvordan en voldtægt påvirker de pårørende. Det er som regel offerets fortælling, vi hører.
Oprindeligt skrevet af monicaseverin, Litteratursiden.
Kommentarer