Et festbord af naturvidenskab, filosofi, religion, historie, sprogvidenskab m.m. har Umberto Eco dækket op til i Øen af i går. Romanen foregår i 1643, og den er i familie med Robinson Crusoe.
Anbefalet af bibliotekar Susanne Vedel Skaaning, Hedensted Bibliotek
Den adelige Roberto de la Grieve lider skibbrud og redder sig op på et andet skib, Daphne, der ligger ud for en tropisk ø i Tasmanien. Skibet er tomt, men det ser ud, som om det lige er blevet forladt. Det er nemlig ladet med masser af proviant og mange tropiske planter og farverige dyr.
Der er ikke meget at tage sig til på et mennesketomt skib, så Roberto får rig mulighed for at tænke. Derudover udforsker han skibet og skriver breve til en ”frue”, en dame, han elsker inderligt. Sideløbende med handlingen på skibet får vi, grundet den lange tænkepause, nogle andre historier om Robertos fortid frem til skibbruddet. Vi hører bl.a. om Robertos far, som døde på en latterlig måde under en krig i Casale, da han ville føre sig frem. Og vi hører om Robertos første kærlighed til en bondetøs.
Tilbage på skibet forekommer der pludselig nogle mærkelige hændelser, der bl.a. involverer en masse ure og et orgel, og Roberto føler sig forfulgt. Det er der faktisk noget om, da det viser sig, at der er en passager mere ombord på skibet, den gamle jesuit Caspar Wanderdrossel. De to lærer hurtigt hinanden at kende og får sig nogle lange snakke om jorden, solen og universet. Roberto får også opklaret, hvorfor skibet er mennesketomt. Sammen lægger de en plan om at komme ind til øen, men ingen af dem kan svømme, så det må Roberto lære.
I 1600-tallet fandtes ingen metode til måling af længdegraderne, og mange skibe led skibbrud. Roberto er blevet sendt på en mission og er på jagt efter viden om længdegraderne. Titlen på bogen, Øen af i går, henviser til den pudsighed, at når nu Roberto i dag befinder sig på Daphne, som ligger på den ene side af den hundrede firsindstyvende meridian, så må den ø, der ligger på den anden side af den hundrede firsindstyvende meridian være dagen før.
Dengang troede man, at solen drejede rundt om jorden. Den startede jo selvfølgelig med at lyse et sted og var så 24 timer om at nå rundt om jorden. Så det gav god mening, at den hundrede og firsindstyvende meridian var der, hvor dagen skiftede til en ny.
Øen af i går er en krævende roman, som man ikke bare læser i et hug. Eco leger med sproget og hans skrivestil bærer meget præg af indskudte bemærkninger og lange forklaringer, således at vi indimellem kommer ud på et sidespor. Derfor vil det være en fordel at besidde en god portion tålmodighed, da der så vil være meget at hente. Der er mange historier i én, og faktisk er der tale om en roman i romanen, da Roberto på et tidspunkt forfatter sådan én.
Ved at læse romanen kommer man igennem en lærerig proces. For at få det fulde udbytte af den er det en fordel at have noget baggrundsviden. Den behandler mange emner lige fra duer til en mærkelig sprogmaskine til højtravende filosofiske tanker omkring universet. Så det er ikke af vejen at vide lidt om filosofi, historie (især om Spanien, Frankrig og Italien), naturvidenskab og religion.
Ligeledes vil det være en fordel at have noget sprogkendskab. Den danske oversættelse er ikke på dansk hele vejen igennem, indimellem forekommer der også fransk, spansk, latin, tysk og engelsk.
Når så det er sagt er der lagt op til en farverig fortælling for videbegærlige mennesker.
Oversat fra italiensk af Thomas Harder efter 'L'isola del giorno prima'. Forum, 1995. 439 sider
Lån bogen på 
Kommentarer