Øen

Spændstig nordic noir for den kræsne krimilæser med en ny seriøs antihelt uden pjat og pjank.

Ragnar Jonasson leverer med stor sikkerhed endnu en velskrevet og overraskende bog i krimiserien om Hulda Hermannsdottir fra Reykjavik Politi.

De dystre omslag holdt i sort, hvide og grå farver siger næsten alt. Seriens dramaturgi kredser om den islandske natur - de ærefrygtindgydende landskaber, det voldsomme hav og den tågede ødemark, der venter lige i baghaven og inviterer til et mord. Den melankolske stemning afspejles i seriens hovedperson, Hulda Hermannsdottir, der passende nok er en ensom og atypisk detektiv, der går sine egne veje i opklaringen af kriminalgåderne.

Fire venner er sejlet ud til Ellidaey, en klippestejl og ensomt beliggende ø ud for den islandske kyst for at holde en re-union. Men weekendhyggen slutter brat, for efter en mørk nat er noget tilsyneladende gået helt galt. Da Hulda ankommer til øen, er én af de fire venner forsvundet. De tre tilbageværende er i chok og har svært ved at forklare, hvad der er sket.

Jo mere Hulda går ind i sagen, jo mere bliver hun klar over, at den trækker tråde tilbage til en uhyggelig drabssag 10 år tidligere. Dengang fandt man en drabsmand, men noget tyder på, at en ny hævner er på spil.

’Øen’ er anden bog i trilogien om Hulda og er akkurat lige så fremragende tilrettelagt som Mørket. Serien er skrevet i omvendt kronologi, hvilket jo virkelig ikke er helt almindeligt, men det fungerer overraskende godt og understreger det uforudsigelige i de foreløbigt to bind i serien.