Anmeldelse
Noget frygteligt er altid lige ved at ske af Lars Kramhøft
- Log ind for at skrive kommentarer
Multitalentet Lars Kramhøft står bag denne dybt rørende og underholdende historie om en ung mand, der bliver fanget i en ond cirkel af angst og selvopfyldende profetier.
Det kan være svært at finde sin plads i livet, og for nogle kan den sociale jungle være en uigennemskuelig labyrint. Dette illustreres meget tydeligt i denne nye bog, der handler om en talentfuld ung tegner, der bliver mere og mere lammet af frygten for at fejle, til han til sidst bare har lyst til at dø.
Forfatter og tegner Lars Kramhøft er utrolig kreativ og produktiv, og der er en stor bredde i hans udgivelser, der spænder over horror for voksne til illustrationer i letlæsningsbøger for børn. Jeg er fan af både hans stil og hans mod til at tage et så tabubelagt emne op som mænd og depression. Det klæder ham at gå i dybden med et svært emne, som han også har demonstreret med udgivelserne 'Dagbog fra afgrunden' og 'Frankenstine'.
Fortælleren i denne bog er en ung mand, der har talent for at tegne. Han oplever det ikke nødvendigvis som en gave, men snarere som det eneste han er god til – ergo må han forfølge det. For alt andet kan han jo ikke rigtig finde ud af. Han drømmer om at arbejde for Pixar i USA, og da han kommer ind på den tegneskole, han har drømt om, bør det være lykken for ham. Men virkeligheden lever ikke op til fortællerens drømme, og han bliver stærkt udfordret socialt. Miljøet på skolen er konkurrencepræget, og han trives ikke i det, da det forstærker hans usikkerhed på sine evner.
Udenfor skolen prøver han på at få en kæreste og være mere mand, men heller ikke her har han succes, og han føler sig mere og mere forkert og udenfor. Angsten og nervøsiteten er hele tiden ulmende til stede i baggrunden og bliver efterhånden en påtrængende og konstant følgesvend i takt med, at fortælleren oplever, han ikke slår til. Hans frygt for at fejle bliver bekræftet og vokser sig dermed større, indtil han til sidst er ved at give op. Da han får lyst til at tage sit eget liv, går han til sin læge og ender med at blive diagnosticeret med depression.
Denne graphic novel rørte mig virkelig; ikke til tårer, men den vakte genklang i mig, og jeg kunne ikke lægge hovedpersonen og hans historie fra mig bagefter. Beskrivelsen af hvordan den sociale interaktion, der falder så naturligt for nogle mennesker, for andre kan blive et mareridt, hvor man famler sig frem i mørke, er virkelig godt ramt. Det minimalistiske farvevalg passer godt til historiens tyngde og afspejler fortællerens oplevelse af at være forkert i verden. Det er som en parallel verden, hvor fortælleren kigger ind udefra og ser alting meget skarpt opdelt. Han formår ikke at trænge ind, og verden lægger slet ikke mærke til, at han er udenfor.
Det lyder alt sammen tungt og dybt, og det er da også, men bogen indeholder heldigvis også masser af humor. Der er mange sjove betragtninger om det moderne livs hamsterhjul og tåkrummende beskrivelser af forholdet mellem mænd og kvinder. Måske ikke ligefrem den slags humor, man slår sig på lårene over, men snarere den slags, hvor man som læser genkender sig selv og lignende situationer, man selv har været i, og griner af dem og dermed af sig selv.

Kommentarer