Anmeldelse
Nøglen
- Log ind for at skrive kommentarer
Mesterlig og udtryksfuld billedbog om alt det, drømme er gjort af. Følsom, poetisk, original og smuk fortælling for alle fra cirka fire år.
'Nøglen' indledes med et billede af et par bukser med hul i den ene lomme. I virkeligheden er bukserne ikke væsentlige for fortællingen, men det er hullet i lommen!
Historien handler om en dreng, der er på vej i skole på en dag, hvor han ikke rigtig har lyst, og hvor han ønsker, at der vil ske noget spændende. Heldigvis finder han en gammel nøgle, og nu begynder han at overveje de mest fantastiske låse, som nøglen kan åbne. Måske kan den låse op til en fortryllet have eller et hemmeligt skatkammer? Måske leder alle verdens bedste detektiver efter nøglen lige nu? Alle de vidunderlige oplevelser denne nøgle kunne låse op for. Pludseligt opdager drengen, at han er ved at komme for sent i skole, så han skynder sig at putte nøglen i sin bukselomme, hvor den kan ligge sikkert. Eller?
Pavel Čechs illustrationer minder lidt om udtrykket fra en tegneserie, og de er helt fortryllende. Teksten antyder blot drengens drømme, men illustrationerne skildrer de flotteste scenarier af slotte, undervandsoplevelser, skatkister på en øde strand osv. Tegningerne kommer i en fin rytme, der suger læseren ind.
Pavel Čech arbejder som freelancer og har haft jobs som både låsesmed og brandmand, hvor han benyttede alle ledige øjeblikke på at tegne. Nu lever han af at tegne, og hans illustrationer henter drømme frem i store og små. De eventyr drengen drømmer i ’Nøglen’ er inspireret af universerne fra Jules Verne, Rudyard Kipling og forfattere af romaner, der alle er enige om, hvor vigtigt eventyret er. For alle små mennesker fra ca. 4 år.

Kommentarer