Anmeldelse
Nemesis' arme af Steven Saylor
- Log ind for at skrive kommentarer
Er det virkelig de to forsvundne slaver, der har dræbt deres herre? Herligt gensyn med den romerske opdager Gordianus.
Den romerske dagligdag omkring 70 år før Kristi fødsel bliver vakt til live i historien om Giordianus og hans opklaring af mordet på Lucius Licinius.
Lucius Licinius var forretningspartner med Marcus Crassus, en af de mægtigste mænd i Rom. Samme nat, som Licinius blev myrdet, forsvandt 2 slaver fra huset, og Marcus Crassus, som var til stede på mordnatten, er overbevist om, at det er de 2 slaver, der har slåetLicinius ihjel. Han påberåber sig retten til gamle romerske lov, som giver lov til at dræbe alle slaver i husstanden, hvis en slave har dræbt sin herre. Gordianus får fem dage til at finde morderen, og hvis det ikke lykkes for ham, bliver de dræbt under legene dagen efter begravelsen.
Marcus Crassus er fast besluttet på at statuere et eksempel og ikke vise sig blødsøden over for slaverne, for historien foregår på det tidspunkt, hvor Italien var rystet over slaveoprøret, som var anført af Spartacus. Marcus Crassus er selv ved at samle en hær for at stoppe ham.
Gordianus har følgeskab af sin adoptivsøn, Eco. Han er stum, men hurtig til at fatte, hvad der foregår. 5 dage er ikke lang tid til at opklare en så indviklet sag, hvor der er flere personer, der er interesserede i at skjule, hvad der virkelig er hændt. Det er lige ved at koste Gordianus livet, men med logisk forstand og snilde får han opklaret mordet, og får i sidste øjeblik forhindret, at slaverne bliver henrettet.
Steven Saylor har skrevet en række krimier med den romerske opdager Gordianus som hovedperson, og ham lærte vi at kende i Romersk blod, som udkom i 2005.
Jeg var meget begejstret for den første bog i serien, men jeg synes faktisk, at den anden er endnu mere helstøbt, spændende og velskrevet.
Plottet er godt, men ligeså vigtigt er beskrivelsen af den romerske hverdag fra bunden og op til toppen. I Nemesis’ arme får vi meget at vide om slavernes liv og hvordan den romerske borger så på dem, samtidig med at følger den rige romerske borgers liv.
Kære Husets Forlag – skynd jer at komme med den næste i serien, tak.
Oversat af Kirsten Nielsen. Husets Forlag, 2006. 310 sider. Kr 299,-

Kommentarer