Polske Agnete indhentes af sin fortid, da hun begynder at arbejde som nattevagt på krisecenter for kvinder i Danmark. Stemmerne kommer og går i denne roman, som er svær at lægge fra sig.
Agnete er gift med Anders og bor på en gård på landet. Hun kommer oprindeligt fra Polen og har mange hemmeligheder fra tiden der. Efter at have været medhjælpende hustru i en del år vælger hun at blive ansat som nattevagt på et krisecenter for kvinder.
Denne beslutning ændrer hendes liv meget, for nu er der ligesom stemmer i natten. Fortidens fortrængte oplevelser kan ikke længere holdes nede, og Agnete påvirkes mere og mere af dette og er ved at ødelægge alt det gode, hun har opbygget. Alligevel er det svært at ændre på det, som engang er sket.
’Nattens stemmer’ er Nina Bellings tredje roman. Belling har selv arbejdet som nattevagt, hvilket tydeligt fremgår af den indsigt, hun har i livet om natten og ensomheden på nattevagten, som tydeligvis kan påvirke ens sanseapparat på flere måder.
Der er en indgående karakteristik af Agnete, som er meget engageret i sit arbejde og har svært ved at skelne mellem det, som sker her og nu og det, hun har oplevet tidligere i livet. Hun satser alt på at hjælpe en lille pige, som bor på krisecenteret med sin mor, der forsømmer hende.
Man får også indsigt i det specielle miljø, der er i krisecenteret, og hvordan kvinderne både hjælper og overvåger hinanden, så alt bliver gjort rigtigt. Samtidig viser bogen, hvor vigtigt det er, at krisecentre findes som en slags helle for de voldsramte kvinder.
Romanen er spændende og svær at lægge fra sig igen. Jeg havde ikke troet, at den ville fange mig så meget, men efterhånden som historien udvikler sig, må man lige læse lidt mere og lidt mere.
Temaet er jo (desværre) evigt aktuelt og viser, hvor vigtigt det er at være godt engageret i sit arbejde, uden at man lader det tage overhånd og dermed overskrider nogle grænser, så man gør mere skade end gavn.
Kommentarer