Drengen uden baggrund

En lille dreng med nogle anderledes forældre dukker op i Rødby. Roman om hvor svært livet kan være, når man ikke har en forhistorie.

Casper bor sammen med sine forældre i Rødby. Faren arbejder, mens moren er psykisk ustabil og går hjemme. De er landet i Rødby, og ingen ved, hvor de kom fra. Heller ikke dem selv. Faderen arbejder og køber hver mandag en avis, som han bruger hele ugen på at læse. Han forstår ikke ret meget dansk, og når Casper spørger om fortiden, får han nogle mærkelige, undvigende svar.

En dag slår moren faren ihjel. Hun kommer på sindssygehospital, og Casper kommer i familiepleje. Deres familievejleder sørger godt for ham, men Casper falder ikke til i den nye familie. Han stikker af til Paris og møder en ældre kvinde, som lærer ham om livet og sørger for hans kulturelle dannelse. Tiden i Paris giver ham en god ballast, men hele tiden har han fornemmelsen af, at noget mangler. Han har jo ikke nogen baggrund.

Efter lang tid finder han endelig en åbning. Han rejser til San Francisco i håbet om at finde ud af noget mere om sine forældre, og hvor han kommer fra. Han tager Franzen med, som har hjulpet ham på vej mod forklaringen. Bellings roman handler om svigt og mangel på identitet. En dreng uden baggrund kommer langt omkring i sin søgen efter sandheden, men fokus er hele tiden på vigtigheden af at kende sin baggrund og hvem og hvad, man er kommet af.

Casper er indgående beskrevet, allerede fra begyndelsen fornemmer man hans sorg og frustration over alle disse mærkelige hints, han hele tiden får. Forældrene er meget fraværende i hans liv, og selv om faderen tager tilløb til at værne om drengen, bliver det aldrig rigtig helhjertet. Der er mange skeletter i skabene, og lidt efter lidt begynder de at komme frem.

Moderen er nærmest ikke kontaktbar, sidder dybt psykotisk og ser fjernsyn, mens faren bruger tiden på at læse avisen. Han bliver ikke udsat for fysiske overgreb, men er i høj grad belastet af situationen - et kæmpe svigt hvor kommunen nok kunne have grebet ind tidligere. Desværre er det jo ikke en ukendt problematik, Belling her tager op.

Romanen er velskrevet, men der er brugt mange franske udtryk og ord, som virker forstyrrende for læsningen, hvis man ikke forstår dem. Alligevel kan man godt fornemme, hvor Belling vil hen med sin roman om, hvor svært livet kan være, når man ikke har en forhistorie.