På trods af det faktum at de græske myter har været genfortalt rigtig mange gange, har ingen gendigtning nogensinde været bedre.
De fleste af os kender hovedtrækkene i græsk mytologi, men Stephen Fry har med sine fortolkninger, givet alle interesserede en mulighed for at læse med. Mange af genfortællingerne var oprindeligt skrevet som poesi, f.eks. Ovid og Euripides. Stephen Fry har genfortalt et lille udvalg af myterne med egne ord og inviterer dermed os alle sammen indenfor i en verden af incestuøse forhold, mord, vild, forsmåethed, utroskab og jalousi, fortalt med et overliggende lag af skøn engelsk humor.
Fry begynder fra begyndelsen. Fra dengang der var ingenting, hvor KAOS eksisterede, måske i form af intethed eller et guddommeligt væsen? Forfatteren bevæger sig ubesværet rundt mellem guderne i disse historier, som både er meget voldsomme, men samtidigt helt utrolige, og han formidler dem til sin læser på en tilsvarende ubesværet måde. Myterne blev første gang nedskrevet for ca. 3000 år siden, i et område der i dag dækker både Grækenland, Nordafrika og steder i både Spanien og Bulgarien mm.
I disse fortællinger oplever man bla. Kronos kastrere sin far, Uranos, der til gengæld forbander sin søn og lover ham, at hans børn skal fortære ham. Så da Kronos' kone Rhea føder deres første barn, hugger Kronos barnet fra hende og sluger det! Rhea udtænker heldigvis en grusom hævn. Det kan være svært at få disse vederstyggelige og ofte helt vanvittige handlinger til at give mening i vores civiliserede kontekst, men hvis vi kigger os omkring, vil vi opdage, at vores verden i virkeligheden ikke er mindre grusom.
Under læsning er det som om Stephen Fry sidder ved siden af en. Hans fortællestemme tilføjer både humor, intimitet og et nyt liv til de ikke særlig læsevenlige myter. Han beskriver også, hvordan han forestiller sig de forskellige guder er; Ares, krigsguden, mener han er en smule uintelligent, Hera er initiativløs, men meget dekorativ osv. En måde han virkelig bringer fortællingerne til live på er gennem sine dialoger, hvor eks. Artemis, datter af Zeus, lokker sin far til at give hende en masse gaver. Frys humor sørger for, at hun får både jagthunde, et kor af havfruer, beskyttelse fra mænd (!), månen og meget mere.
Fry fortæller historierne uden at forsøge at forklare motiverne bag. Derimod tilfører han så meget fortælleglæde at alle må overgive sig. 'Mythos' kan sammenlignes med Neil Gaimans bog Nordisk Mytologi, som også er fortalt af forfatterens kærlighed til mytologien.
Stephen Fry giver os muligheden for at flyde rundt i et hav af navne, handlinger og steder, men aldrig uden at give slip.
Kommentarer