Lån bogen på
I 1987 eller -88 læste jeg "Neuromancer". Jeg oplevede der noget helt, helt anderledes, end hvad jeg ellers var stødt på. Forstod vist ikke helt, hvad der foregik på siderne, men var dybt fascineret. William Gibson 'så' nærmest internettet, før det var der, og han forudså, hvordan en virus på Nettet kan forskrække en hel verden. Jeg tror, han har haft en ikke ringe indflydelse på vores moderne verdensbillede. Opfandt han ikke begrebet ’cyberspace’?
"Mønsterkenkendelse" er dog noget andet. Kort fortalt er det en spændingshistorie om Cayce, en singlepige og amerikaner af fødsel, men ellers nærmest det, en floskel kalder ’verdensborger’. Nationale grænser er uden betydning, og hun har sine bedste venner på nettet. Her skildres fint den ansigtsløse intimitet og nærhed, som nettets tidløse kommunikation kan understøtte.
Cayce lever af at være ’trendspotter’. Hendes arbejdsplads er gaden, både den fysiske og den virtuelle. Hun skal fange og formulere de mode- og andre livsstiltrends, der opstår. Det bedste er et finde en ting, der bliver kult.
Cayce har nemlig en ganske særlig evne til at føle, om et logo duer. Hun bliver simpelthen fysisk dårlig, hvis det ikke fungerer. Derfor er Cayce et mærkevaregeni, der kun selv vil gå i tøj uden kendetegn og uden mærker. Men er det ikke også på sin vis et mærke? Det dobbeltsidige i pointen kan ikke undgå at falde i øjnene.
Cayce finder faktisk en kultting. En ukendt lægger specielle filmklip ud på nettet, og der opstår snart en global gruppe omkring disse klip. Hvem har lavet dem? Hvor kommer de fra? Hvad foregår der? Og det allervigtigste spørgsmål: hvordan er disse filmklip blevet den kult, de er?
Cayce engageres af en rig reklamemand til at spore filmklippene, og nu bliver bogen helt elementært spændende. Samtidig bruger Gibson dog alt det, som han kan, til fingerspidserne. Han beskriver en verden, hvor det er lige spændende, hvad enten det hele foregår i et tvivlsomt kvarter i Tokyo eller i nettets uhåndgribelighed.
"Mønstergenkendelse" er ikke ’cyberpunk’, som hans bøger blev kaldt i 80’erne. Faktisk er det svært at sætte etiket på den, men måske kan man kalde det en ’neo-net-thriller’?
Jeg var selv spændt på, om jeg kunne forsvinde ind i Gibsons univers igen så mange år efter "Neuromancer"-trilogien, men det var intet problem, måske fordi jeg nu også selv er blevet ’fanget af nettet’. Og så er bogen fordansket, så det er en æstetisk og sproglig fornøjelse at læse den.
Oversat af Arne Herløv Petersen. People’s Press, 2003. 351 sider. Kr. 350,-
Læs mere om William Gibson her
Kommentarer