Monsterbange

En meget vellykket historie om at være bange for mørke og monstre på loftet, så man må tegne farlige tegninger og spille høj musik for at skræmme det væk.

Hvad stiller man op, når man er mørkeræd og der helt bestemt bor et monster på loftet? Måske er det mest i fantasien, at monstre er farlige?

'Monsterbange' er en virkelig charmerende og spændende historie med den flotteste billedside for de 3-6-årige - uanset om man er bange for monstre eller ej.

Der bor et monster på loftet, og det er ved at bygge en børnefælde. Det er svært at høre og se monstret, så barnet må bruge sine lange ører til at lytte ekstra godt efter det og tegne et uhyggeligt portræt af det for at vise mor, hvordan det ser ud. Om natten er det mest uhyggeligt, for monstre lever af mørke, og der er skræmmende langt hen til lyskontakten eller ind til mors seng. Mor mener ikke, der er et monster på loftet, og foreslår, at de skal gå op og kigge efter. Heldigvis er loftet alt for lille til et skræmmende monster, og der er kun sjove gamle ting deroppe.

Denne historie rammer lige på kornet i skildringen af, hvordan det for et barn kan føles at være bange for det, man ikke kan se og høre, men som kan vokse sig stort og skræmmende i fantasien. Historiens spændingsmoment findes i det ukendte, der lurer i skyggerne og fantasien, og det indfanges på flotteste vis i de overvejende sort-hvide illustrationer, som fastholder interessen og får øjnene til at stå på stilke.

Men hvor blev tegningen af monstret af, som mor hængte op på køleskabet? Måske bor der alligevel et sødt lille og ganske ufarligt monster på loftet…