Monsieurs monologer af Adda Djørup

En forrygende lovende samling digte fra den dengang debuterende Adda Djørup, der fra første færd skaber et inciterende, foruroligende litterært univers med sin Monsieur i centrum. 

Adda Djørups debutdigtsamling er blandt andet – blandt andet! – bemærkelsesværdig ved at have en ganske vidtløftig undertitel, som her citeres in extenso, da den er både underholdende, finurlig og betegnende for værket som projekt: 

"Monsieurs monologer
Hvori Monsieur sysler med nonsens
gør sig forestillinger om virkeligheden
beklager sin egen mangel på samme
og til sidst ankommer" 

Det er jo i stilen fra den klassiske roman og viser Djørup som litterært bevidst, som også digtsamlingen gør det med citater og referencer fra Homer til systemdigtningen – og et smut omkring krigs-hittet "Lili Marleen". Bogen viser Djørup, kan jeg fastslå, som legesyg, som ordopfinder, som entertainer – men den rummer også mørke, farlighed, uro og siger i hvert fald ét om Djørup: Hun er ikke for fastholdere! Det vil jeg så i det mindste sandsynliggøre herefter. Monsieur kommer til verden ud af ingenting – men også ud af digterens tanker fra digtet "Vor helt vågner": 

"Vor helt vågner i en drømmeløs søvns
(jeg taler til mig selv) bundløse afgrund
(ikke som en der taler - som en der tænker)
han ved intet absolut intet men han vågner
i selve afgrunden det er bælgmørkt (...)" 

Så her bliver han til, kunne vi kalde ham et tankefoster? Monsieur må fundere over sin eksistens, her i digtet "Verden dyb" (her er så indledningsvis en reference til symbolisten Johannes Jørgensen, en af værkets mange litterære henvisninger):

 "Er verden dyb og jeg flad?
Måske nærmere omvendt, så langt
der jo er fra mine kalveknæ
til mine tænksomme øjeblikke?
En betydelig afstand.
Er jeg da konge over umådelige riger
eller kun ruder spilleknægt glatfjæs?" 

Her er så ordlegen. Og et spørgsmål om Monsieurs rolle, hans magt, almagt eller afmagt, et spor jeg vil holde fast i og med beklagelse forbigå Monsieurs omgang med fx kvinden Libelle og figuren Mørkeæderen og meget andet godt og gå mod slutningen, hvor Monsieurs forestillinger, magtens drømme foldes ud, venlige og faretruende, som jeg læser det, i ét, fra digtet "Monsieur går tur i drømme":

 "(...) Hvor han møder en snegl går han
omhyggeligt udenom. Hvor han ser en fejl
retter han den. Han plukker en forvildet rose
af mandeltræet, lukker den til en bristefærdig knop
og sætter den på rosenbusken .Han hjælper nænsomt
en edderkop af med dens følehorn, og gør et øjebliks
ophold ved et vandhul for at korrigere myggenes dans.
(...)
Morgensurt befaler Monsieur floden hurtigt
at ændre sit løb, solen at stråle stærkere.
Og fuglene at bære frø ud så langt øjet rækker." 

Sådan! Almagt til Monsieur! Og således kan vi følges med Djørup gennem et skiftende, engagerende, udfordrende men ikke ét sekund uoplagt forløb frem til Monsieurs fødsel, slutningen, fra digtet "Udsigt til torvet":

"Men hvad er det med Monsieur?
Hvorfor står han der og glaner 

- med sit hestefjæs og en hvid
cottoncoat over armen?"

Tag rejsen med Djørup i en af de mest originale og lovende debuter i lang tid. Det er aldeles saligt at lade sig rive med i den tour-de-force.