Anmeldelse
Mørkets hjerte af Joseph Conrad
Dyster og poetisk fortælling om menneskets mørkeste sider. En roman om at tage ud for at finde et menneske og samtidig finde sig selv i en anden form.
’Mørkets hjerte’ er fortællingen om englænderen Charlie Marlow, der tager arbejde som kaptajn på skibet ”Nellie” i Afrika for et belgisk handelskompagni og får til opgave at sejle op ad Congofloden for at finde elfenbenssamleren Mr. Kurtz og bringe ham med tilbage. Efterhånden som Marlow og hans besætning kommer tættere på junglen, hvor Kurtz sidst blev set, begynder Marlow at forstå fascinationen af junglen. Herude langt væk fra civilisationen, begynder Marlow selv at føle sig mere og mere afklaret, med de nye følelser, som junglen har rejst i ham.
Kurtz har ry for at være en kompetent og retfærdig mand, men den mand, Marlow møder, er en grådig, skruppelløs og morderisk mand, som misbruger sine undersåtter til at udøve vold og slå ihjel. Her dybt i junglen har Kurtz har etableret sig som en form for gud over landsbyerne omkring handelsstationen. Fortællingen handler om, hvordan den engelske imperialisme ødelægger de indfødte, hvor ødelagt Kurtz bliver i sit uudtømmelige dæmoniske begær efter magt, og hvorledes rejsen for Marlow bliver en rejse ind i sig selv. En rejse hvor Marlow både bliver dybt frastødt, men også stærkt tiltrukket af Kurtz. Turen op ad floden påvirker Marlow dybt: "floden tryllebandt mig, som en slange kan gøre med en fugl". Dybere ind i junglen og dybere ind i den menneskelige psyke.
'Mørkets hjerte' er en barsk fortælling om at miste og finde, men også om at opdage hvorledes normaliteten er sat ud af spil, når man lever intenst i sine vrangforestillinger, dybt inde i skoven, uden andre at spejle sig i og uden ydre påvirkninger af det verdensbillede, man har skabt.
Joseph Conrad har beskrevet kontrasterne mellem ”Det mørke Afrika” og ”Det lyse Vesten”, hvilket han har fået mange negative kommentarer for. Historien virker umiddelbart enkel, og romanen er ydermere ret kort, men den indeholder så mange lag, som ikke lige lader sig afdække. Sproget er smukt og danner en kontrast til det grimme, læseren møder undervejs. Som der står i efterordet ”En sømand rejste ind i Congo, og en forfatter kom ud”. Det kan ikke anfægtes. Ej heller at både humoren og det groteske sidder lige i skabet gennem hele bogen.
Dyster og poetisk fortælling om menneskets mørkeste sider. En roman om at tage ud for at finde et menneske og samtidig finde sig selv i en anden form.
’Mørkets hjerte’ er fortællingen om englænderen Charlie Marlow, der tager arbejde som kaptajn på skibet ”Nellie” i Afrika for et belgisk handelskompagni og får til opgave at sejle op ad Congofloden for at finde elfenbenssamleren Mr. Kurtz og bringe ham med tilbage. Efterhånden som Marlow og hans besætning kommer tættere på junglen, hvor Kurtz sidst blev set, begynder Marlow at forstå fascinationen af junglen. Herude langt væk fra civilisationen, begynder Marlow selv at føle sig mere og mere afklaret, med de nye følelser, som junglen har rejst i ham.
Kurtz har ry for at være en kompetent og retfærdig mand, men den mand, Marlow møder, er en grådig, skruppelløs og morderisk mand, som misbruger sine undersåtter til at udøve vold og slå ihjel. Her dybt i junglen har Kurtz har etableret sig som en form for gud over landsbyerne omkring handelsstationen. Fortællingen handler om, hvordan den engelske imperialisme ødelægger de indfødte, hvor ødelagt Kurtz bliver i sit uudtømmelige dæmoniske begær efter magt, og hvorledes rejsen for Marlow bliver en rejse ind i sig selv. En rejse hvor Marlow både bliver dybt frastødt, men også stærkt tiltrukket af Kurtz. Turen op ad floden påvirker Marlow dybt: "floden tryllebandt mig, som en slange kan gøre med en fugl". Dybere ind i junglen og dybere ind i den menneskelige psyke.
'Mørkets hjerte' er en barsk fortælling om at miste og finde, men også om at opdage hvorledes normaliteten er sat ud af spil, når man lever intenst i sine vrangforestillinger, dybt inde i skoven, uden andre at spejle sig i og uden ydre påvirkninger af det verdensbillede, man har skabt.
Joseph Conrad har beskrevet kontrasterne mellem ”Det mørke Afrika” og ”Det lyse Vesten”, hvilket han har fået mange negative kommentarer for. Historien virker umiddelbart enkel, og romanen er ydermere ret kort, men den indeholder så mange lag, som ikke lige lader sig afdække. Sproget er smukt og danner en kontrast til det grimme, læseren møder undervejs. Som der står i efterordet ”En sømand rejste ind i Congo, og en forfatter kom ud”. Det kan ikke anfægtes. Ej heller at både humoren og det groteske sidder lige i skabet gennem hele bogen.
Kommentarer