Anmeldelse
Møde i mol af Lisbeth Nebelong
- Log ind for at skrive kommentarer
Solid kærlighedsroman, hvor der er skruet på alt det rigtige: Naturromantik, faderbinding og begrebet om den eneste ene.
Hovedelementerne i denne historie er så forskellige: Klassisk musik, naturens storhed, faderbinding, ambitioner, forventningernes pres, ytringsfrihed, loyalitet og så naturligvis kærlighed. Den slags der ikke kan holdes nede. Og fortællingens vigtigste vilkår er Færøerne, nationalidentiteten og kulturmødet.
De forrige bind i forfatterens Færø-trilogi tegnede billeder af de to unge, færøske Kàri og danske Lisa, der mødes og forelsker sig for at skilles igen. Kàri bliver til Kåre, levebrødsmusiker trods sine kunstneriske drømme og familiefar i Stavanger og Lisa karriereadvokat med kontor Strøget i København. Nu er de begge midaldrende. Lisa vil ikke fejre sin 50-års fødselsdag - træt af ægtemanden, træt af jobbet, den altdominerende far er død, så hvad nu? Kàri er kørt træt i sit musikerjob, teenageungerne er ulidelige, konen brokker sig, så hvad nu?
De flygter begge hver for sig og ender naturligvis – surprise - på Færøerne sammen! Lisa sætter sin professionelle rutine i gang i hotellobbyen (for havde hun nu tænkt sig at rejse efter ham?) og får bestilt de rette flybilletter med omveje i sin jagt på Kàri til Færøerne. Kàri tager til fødselsdag hos sin gamle læremester også for at reflektere lidt over tilværelsen. Det er en meget romantisk afslutning på trilogien med den altopslugende kærlighed. Men begges livsvilkår har jo ændret sig i mellemtiden, så vil kærligheden omstyrte alt? Vi ved det faktisk ikke, men alt inddrages i skildringen, om det så er den lokale hyrdehund, der et lille øjeblik forlader sine får for at komme og kærligt passe på Lisa.
Hele plottet har urolighederne omkring Muhammed-tegningerne som baggrundsstøj. Lisa rystes inderligt, også da hun med ét genkender et lillebitte glimt af færingernes underlegenhedsfølelse overfor Danmark. Historien er ”illustreret” af en håndfuld af Lisas bror Eriks (psykiater og belæst) nytårsbreve til Kåre, de skal nok give et ekstra perspektiv. Som musikken i øvrigt også gør, især den klassiske men skam også deres fælles ungdoms pop.
Det er en velfortalt og underholdende trilogi, forfatteren her fik afsluttet. Finder hun mon på noget nyt?
Originally published by Beth Høst, Litteratursiden.
- Log ind for at skrive kommentarer
Solid kærlighedsroman, hvor der er skruet på alt det rigtige: Naturromantik, faderbinding og begrebet om den eneste ene.
Hovedelementerne i denne historie er så forskellige: Klassisk musik, naturens storhed, faderbinding, ambitioner, forventningernes pres, ytringsfrihed, loyalitet og så naturligvis kærlighed. Den slags der ikke kan holdes nede. Og fortællingens vigtigste vilkår er Færøerne, nationalidentiteten og kulturmødet.
De forrige bind i forfatterens Færø-trilogi tegnede billeder af de to unge, færøske Kàri og danske Lisa, der mødes og forelsker sig for at skilles igen. Kàri bliver til Kåre, levebrødsmusiker trods sine kunstneriske drømme og familiefar i Stavanger og Lisa karriereadvokat med kontor Strøget i København. Nu er de begge midaldrende. Lisa vil ikke fejre sin 50-års fødselsdag - træt af ægtemanden, træt af jobbet, den altdominerende far er død, så hvad nu? Kàri er kørt træt i sit musikerjob, teenageungerne er ulidelige, konen brokker sig, så hvad nu?
De flygter begge hver for sig og ender naturligvis – surprise - på Færøerne sammen! Lisa sætter sin professionelle rutine i gang i hotellobbyen (for havde hun nu tænkt sig at rejse efter ham?) og får bestilt de rette flybilletter med omveje i sin jagt på Kàri til Færøerne. Kàri tager til fødselsdag hos sin gamle læremester også for at reflektere lidt over tilværelsen. Det er en meget romantisk afslutning på trilogien med den altopslugende kærlighed. Men begges livsvilkår har jo ændret sig i mellemtiden, så vil kærligheden omstyrte alt? Vi ved det faktisk ikke, men alt inddrages i skildringen, om det så er den lokale hyrdehund, der et lille øjeblik forlader sine får for at komme og kærligt passe på Lisa.
Hele plottet har urolighederne omkring Muhammed-tegningerne som baggrundsstøj. Lisa rystes inderligt, også da hun med ét genkender et lillebitte glimt af færingernes underlegenhedsfølelse overfor Danmark. Historien er ”illustreret” af en håndfuld af Lisas bror Eriks (psykiater og belæst) nytårsbreve til Kåre, de skal nok give et ekstra perspektiv. Som musikken i øvrigt også gør, især den klassiske men skam også deres fælles ungdoms pop.
Det er en velfortalt og underholdende trilogi, forfatteren her fik afsluttet. Finder hun mon på noget nyt?
Originally published by Beth Høst, Litteratursiden.
Kommentarer