Legende let, poetisk, sødmefuld, humoristisk og alvorlig. Miss Island, Auður Ava Ólafsdóttir, har det hele, et af Islands litterære mirakler.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er kæmpefan af islandske Auður Ava Ólafsdóttir. Jeg har læst alle hendes forrige romaner, som Erik Skyum-Nielsen så fremragende har oversat, så det var med bævende hjerte, jeg gik i gang med ’Miss Island’. Men jeg havde absolut ikke behøvet bekymre mig, den er vidunderlig og skrevet med forfatterens velkendte poetiske og sitrende nerve.
I 1963 drager den unge kvinde Hekla (ja hun er opkaldet efter vulkanen) fra den lille by Dalir på Vestisland ind til hovedstaden Reykjavik, hvor hun flytter ind hos sin barndomsven, den homoseksuelle Jon John. Hun medbringer sit kæreste eje en Remington skrivemaskine og drømmen om at blive forfatter. Hun får arbejde på Hotel Berg, og alle mændene har et godt øje til hende, og hun bliver snart opfordret til at stille op til Miss Island konkurrencen, for hvad kan en køn pige ellers drømme om (ud over at blive gift og få børn naturligvis). Men skønhedskonkurrencer det gider hun ikke, hun vil skrive, og da hun møder en mand som arbejder på biblioteket, og som også skriver, flytter de sammen.
Vi er tilbage i tresserne, og kvindelige forfattere og mænd som Jon John, der elsker mænd, har trange kår. Men hurtigt viser det sig, at den skønne Hekla har talent og en vilje og drøm, som selv ikke det mest konservative og mandsdominerede samfund kan knægte. Og da hun endelig får taget sig sammen og får fortalt kæresten, at hun også skriver, og han indser, at hun er langt mere talentfuld, så er Reykjavik ikke stor nok, og hun får udlængsel.
’Miss Island’ fyldte mig med glæde ligesom Ar, Svaner bliver ikke skilt og Stiklingen gjorde. Små romaner med så meget på hjerte, fyldt med poesi og med et feministisk touch. Auður Ava Ólafsdóttir formår at skrive let og elegant om stivnede kønsopfattelser samtidig med, at mændene i hendes romaner er sympatiske og rummelige, når de slår sig på kvinder og efterfølgende skal hele deres maskulinitet. For det er bestemt ikke nemt at være kæreste med en kvinde, der skriver langt bedre, end man nogensinde ville kunne drømme om. Og det i et land hvor nærmest alle (mænd) er forfattere.
Heklas far har hele livet ført dagbog og skrevet om vejret og ikke mindst vulkanerne, og han skriver herlige breve til Hekla, da hun er rejst hjemme fra. Bedsteveninden, der desværre er gået hen og blevet gravid flere gange, skriver også dejlige breve. Hun har i den grad en fortryllende måde at opleve og dele dagligdagens trummerum med Hekla på. De kan altså noget med at skrive de islændinge.
Læs denne prægtige roman, der handler om at leve og ånde for litteraturen. Auður Ava Ólafsdóttir vandt Nordisk Råds Litteraturpris 2018 for romanen 'Ar'. For min skyld kunne hun have vundet den igen i 2019 for 'Miss Island'.
Kommentarer