Anmeldelse
Min morfars stemme af Sissel Bergfjord
- Log ind for at skrive kommentarer
Alene i en hytte på fjeldet kommer Kajsa tættere på sin afdøde morfar. Sissel Bergfjord debuterer med en sansende og letløbende roman om en kvindes møde med ensomheden og fortiden.
Kajsa, der er sidst i tyverne, tager alene op til familiens hytte i Norge. Hun elsker den forfaldne hytte og stedet ved søen, hvor hun har tilbragt mange ferier med familie og venner.
Det er Kajsas morfar, Arnbjørn Elkenes, der selv har bygget hytten efter krigen. Kajsa har aldrig set sin morfar, da han omkom ved en ulykke i sin båd, inden Kajsa blev født.
Nu, hvor Kajsa er alene i hytten, trænger de historier, som Kajsas mor og moster har fortalt om deres far, sig helt ind på hende. Men der er mange huller, især i historierne fra krigens tid, inden moderen og mosteren blev født.
"Huset er både et stykke mytologi, der næsten er blevet synonymt med min morfar. Ligesom de tror, de bevarer huset uden at foretage nogle reparationer, på samme måde tror de også, at de værner om min morfars minde ved at fortrænge en masse om ham."
Naturen, stilheden og ensomheden overvælder Kajsa i de tre uger, hun opholder sig i den ensomt beliggende hytte. Hun har meget lidt kontakt med andre mennesker og har tendens til at lade sig skræmme af mørket og lydene, når natten falder på. Hun fornemmer, at Arnbjørn har haft det ligesom hende i de år, han boede alene i hytten. Han må have foretaget sig de samme hverdagsagtige ting, følt den samme ensomhed, og Kajsas trang til at vide mere om ham vokser.
Kajsa finder det sted, hvor Arnbjørn skjulte sig under krigen, hun finder også hans notesbog, hvori han har gjort nogle optegnelser, der nuancerer billedet af helten fra frihedskampen en hel del.
"Min morfars stemme" er Sissel Bergfjords debut. Familiehistorier, naturoplevelser og dagligdags gøremål flettes sammen til en sansemættet og letflydende fortælling, der dog lander lidt tungt.
Der bliver i begyndelsen af bogen - og i bagsideteksten - skabt en forventning om, at der skal ske noget uhyggeligt, men den bliver ikke indfriet. Kikket i familiealbummet og Kajsas praktiske gøremål i det naturskønne område er da også interessant nok i sig selv og så fermt skrevet, at man kun kan være spændt på forfatterens næste udspil.
Gyldendal, 2006. 179 sider. Kr 169,-
- Log ind for at skrive kommentarer
Alene i en hytte på fjeldet kommer Kajsa tættere på sin afdøde morfar. Sissel Bergfjord debuterer med en sansende og letløbende roman om en kvindes møde med ensomheden og fortiden.
Kajsa, der er sidst i tyverne, tager alene op til familiens hytte i Norge. Hun elsker den forfaldne hytte og stedet ved søen, hvor hun har tilbragt mange ferier med familie og venner.
Det er Kajsas morfar, Arnbjørn Elkenes, der selv har bygget hytten efter krigen. Kajsa har aldrig set sin morfar, da han omkom ved en ulykke i sin båd, inden Kajsa blev født.
Nu, hvor Kajsa er alene i hytten, trænger de historier, som Kajsas mor og moster har fortalt om deres far, sig helt ind på hende. Men der er mange huller, især i historierne fra krigens tid, inden moderen og mosteren blev født.
"Huset er både et stykke mytologi, der næsten er blevet synonymt med min morfar. Ligesom de tror, de bevarer huset uden at foretage nogle reparationer, på samme måde tror de også, at de værner om min morfars minde ved at fortrænge en masse om ham."
Naturen, stilheden og ensomheden overvælder Kajsa i de tre uger, hun opholder sig i den ensomt beliggende hytte. Hun har meget lidt kontakt med andre mennesker og har tendens til at lade sig skræmme af mørket og lydene, når natten falder på. Hun fornemmer, at Arnbjørn har haft det ligesom hende i de år, han boede alene i hytten. Han må have foretaget sig de samme hverdagsagtige ting, følt den samme ensomhed, og Kajsas trang til at vide mere om ham vokser.
Kajsa finder det sted, hvor Arnbjørn skjulte sig under krigen, hun finder også hans notesbog, hvori han har gjort nogle optegnelser, der nuancerer billedet af helten fra frihedskampen en hel del.
"Min morfars stemme" er Sissel Bergfjords debut. Familiehistorier, naturoplevelser og dagligdags gøremål flettes sammen til en sansemættet og letflydende fortælling, der dog lander lidt tungt.
Der bliver i begyndelsen af bogen - og i bagsideteksten - skabt en forventning om, at der skal ske noget uhyggeligt, men den bliver ikke indfriet. Kikket i familiealbummet og Kajsas praktiske gøremål i det naturskønne område er da også interessant nok i sig selv og så fermt skrevet, at man kun kan være spændt på forfatterens næste udspil.
Gyldendal, 2006. 179 sider. Kr 169,-
Kommentarer