Anmeldelse
Mesteren af Colm Tóibín
- Log ind for at skrive kommentarer
Et sensibelt portræt af en engelsk romanforfatter fra det forrige århundrede - en tid, hvor elitære mennesker var præget af overskud og indføling.
Den irske forfatter Toibin har et ganske andet mål med denne roman end med hans hidtidige romaner, som foregår i vor tid. Han har påtaget sig den opgave at gå tæt på Henry James og lade læseren danne sig et indtryk af, hvilke personlige forhold der kunne have medvirket til hans evner for at gengive mennesker og deres følelser. Opgaven løser han ganske realistisk og gribende.
Henry James var new englænder og voksede op i USA, men da hans forældre tog ham med rundt i Europa og introducerede ham til den europæiske kultur, blev hans fremtidige ståsted Europa.
I litteraturhistorien benævnes Henry James som "The Master in Literature", som forfatteren også selv yndede at bruge! Inden han blev "Mesteren" og forfatter til en række meget læste romaner, havde han en nedtur efter en fiasko ved opførelsen af et skuespil, og det er i denne prekære situation, at læseren oplever hans sårbare sind.
Rundt om Henry James optræder mange berømtheder i form af forfattere og kunstnere, og det er som at læse en roman skrevet på den tid. De konverserer højstemt og intelligent, vel vidende at de tegner fremtiden for det nye århundrede.
Men også i almindelige dagligdags hændelser danner der sig et indtryk af Henry James som et hæderligt menneske, der vil det vel for de ansatte, han har i sin husholdning: Tjenestefolkenes drikfældighed optager ham meget, og han er oprigtigt interesseret i at hjælpe.
Toibins øvrige romaner er kendetegnet ved, at personerne er moralske og let passive, hvilket kan medføre nogle skæbnesvangre opgør med familie og venner, og denne roman følger i samme spor.
Henry James ønskede ikke at holde for meget af nogen. Han trivedes som den ensomme iagttager og forsagede dybe venskaber af samme grund. At Henry James var homoseksuel omgås forfatteren på den fineste måde.
Henry James får i denne nænsomme fiktionsbiografi et indfølende og interessant eftermæle.
Oversat af Jørgen Nielsen. Tiderne Skifter, 2006. 354 sider. Kr 299,-

Kommentarer