Maskebal til 50 masker Redigeret af Lars Gundersen

Den afskyelige snemand er sammen med stålstilladser og gamle ledninger nogle af ingredienserne i ’Maskebal’

Med skrivemaskinen under armen mødes 15 digtere på en restaurant. De skal ikke spise sammen – de skal skrive sammen!

Med 50 fotos taget af fotografen Lars Gundersen, men manipulerede så de ligner masker, satte forfatterne sig sammen og skrev i fællesskab 50 tekster, digte og prosastykker imellem hinanden. Med hver deres stemmer har de ladet sig inspirere af maskerne, og det er der kommet en samling ud af, hvor ingen ved præcist, hvilke tekster der er skrevet af hvem. 
   
Gundersens fotografier er en maskerade af billeder, nogle med naturen som udgangspunkt – træer, sten, floder, planter, frost – andre taget fra industri, fra bygninger, i alle slags materialer: jern, sten, stål, mur. Teksterne er tilsvarende forskellige, der er enkle, poetiske, og andre mere komplekse, - temaerne spænder over kærlighed, erotik, ensomhed, hverdagsliv, levet liv, følelser.

I følgende fine tekst, skrevet til en maske af forskelligtfarvede ledninger, ”Sikringerne springer”, leges der med gamle talemåder på en yderst raffineret måde:

Disse gamle installationer. Når der går ild i gamle huse, brænder de ned til grunden! Og hvad er det lige for en strøm, vi har i dag: jævnstrøm eller vekselstrøm, svar mig lige på det. Den skolelærdom har man glemt for længst, men hjertets længsel bliver dog den samme, og den er lige strømførende hver gang…

Eller i denne tekst, inspireret af et indviklet system af stålstilladser, ”Koncentration i et kryds”, hvor man mærker rytmen:                                            

Rytmer og streger er pulsen i billedet, pulsen i stregen og kroppen og svajet, bevidstheden, gråheden, taktslaget ligger som streger i stregen…

Det er lykkedes skrivefællesskabet af de 15 forfattere at skrive en samling fine, homogene tekster med masken som det gennemgående tema, trods de vidt forskellige kunstneriske udtryk, de hver især benytter. Morten Søndergaard skriver i forordet, at dette er ”lyden af en stemme, der ikke har noget ansigt, men som bare gerne vil sige noget”, og denne overordnede digterstemme, hvori alle stemmerne er forenet har det været en stor fornøjelse at lytte til.