Anmeldelse
Manden i skyggerne af Phoebe Locke
Et must for robuste læsere med hang til psykologiske thrillere.
Jeg har i den grad gættet helt vildt i denne bog, som vækker mindelser om en eminent historiefortæller som Stephen King, men også om den stærkt vanedannende tv-serie ’Stranger Things’.
Hovedpersonerne er Sadie og Amber, der er mor og datter, samt journalisten Greta. Sadie blev gravid med Amber, da hun blot var 20 år, men hende og kæresten Miles valgte at beholde barnet, selvom de begge gik på universitetet. En uge efter fødslen af Amber pakker Sadie en taske og forsvinder midt om natten. Miles, som Sadie elsker højt, må opfostre Amber alene. Pludseligt efter 17 år står Sadie i døren, og ingen aner, hvad der er sket. Gradvist må de forsøge at blive en familie på tre igen, men dæmonerne er flyttet med Sadie tilbage.
Sadie har siden barndommen været meget bange på grund af en vandrehistorie om Skyggemanden, der siges at tage døtre fra familier og gøre dem særlige. Børnene skræmte hinanden med den uhyggelige legende om Skyggemanden, og for Sadie og hendes venner blev historien til en besættelse, og de skygger, de så i mørket, blev alt for virkelige.
Sadies historie fortælles af hende selv, og fra et andet perspektiv følger man Amber på en medieturné i Los Angeles, hvor hun netop er blevet frikendt for et mord. En helt tredje fortællervinkel er Gretas. Hun er en særdeles empatisk og ret objektiv journalist, som følger Amber tæt gennem retssagen. En masse løse ender skal samles, og det kræver en læser, der ikke lader sig skræmme.
Historien veksler mellem flere tider, hvilket gør, at man kan blive en smule frustreret og lidt forvirret, særligt fordi perspektivet også ændrer sig. Det bevirker også, at man som læser bliver trukket med indenfor i historien, hvilket ikke gør den mindre nervepirrende. Til slut nærmer alle tidslinjerne sig hinanden, så man får et fuldstændigt billede af begivenhederne og dermed dokumentarfilmen med Amber i centrum.
Det er meget spændende at følge udviklingen hos de forskellige karakterer, ikke mindst da man begyndte at gennemskue deres motiver. Man begynder også at overveje Skyggemandens rolle, og om han er virkelig eller ej. Og om det egentligt er vigtigt. Historien er bygget op, så man lige akkurat kan holde spændingen ud.
Et must for robuste læsere med hang til psykologiske thrillere.
Jeg har i den grad gættet helt vildt i denne bog, som vækker mindelser om en eminent historiefortæller som Stephen King, men også om den stærkt vanedannende tv-serie ’Stranger Things’.
Hovedpersonerne er Sadie og Amber, der er mor og datter, samt journalisten Greta. Sadie blev gravid med Amber, da hun blot var 20 år, men hende og kæresten Miles valgte at beholde barnet, selvom de begge gik på universitetet. En uge efter fødslen af Amber pakker Sadie en taske og forsvinder midt om natten. Miles, som Sadie elsker højt, må opfostre Amber alene. Pludseligt efter 17 år står Sadie i døren, og ingen aner, hvad der er sket. Gradvist må de forsøge at blive en familie på tre igen, men dæmonerne er flyttet med Sadie tilbage.
Sadie har siden barndommen været meget bange på grund af en vandrehistorie om Skyggemanden, der siges at tage døtre fra familier og gøre dem særlige. Børnene skræmte hinanden med den uhyggelige legende om Skyggemanden, og for Sadie og hendes venner blev historien til en besættelse, og de skygger, de så i mørket, blev alt for virkelige.
Sadies historie fortælles af hende selv, og fra et andet perspektiv følger man Amber på en medieturné i Los Angeles, hvor hun netop er blevet frikendt for et mord. En helt tredje fortællervinkel er Gretas. Hun er en særdeles empatisk og ret objektiv journalist, som følger Amber tæt gennem retssagen. En masse løse ender skal samles, og det kræver en læser, der ikke lader sig skræmme.
Historien veksler mellem flere tider, hvilket gør, at man kan blive en smule frustreret og lidt forvirret, særligt fordi perspektivet også ændrer sig. Det bevirker også, at man som læser bliver trukket med indenfor i historien, hvilket ikke gør den mindre nervepirrende. Til slut nærmer alle tidslinjerne sig hinanden, så man får et fuldstændigt billede af begivenhederne og dermed dokumentarfilmen med Amber i centrum.
Det er meget spændende at følge udviklingen hos de forskellige karakterer, ikke mindst da man begyndte at gennemskue deres motiver. Man begynder også at overveje Skyggemandens rolle, og om han er virkelig eller ej. Og om det egentligt er vigtigt. Historien er bygget op, så man lige akkurat kan holde spændingen ud.
Kommentarer