Fantastiske tegninger tager læseren med til Londons mindre glamourøse nabolag med et persongalleri, der har betydeligt flere lag end den gennemsnitlige tegneseriekarakter.
I andet bind af den anbefalesesværdige tegneserie lærer vi gradvist mere om anti-heltinden Maggy, men heldigvis på en sådan måde, at den liflige mystik bevares, og man har lyst til at læse mere og vide mere. Indblikket i Maggys indre dialog med sig selv er ret skæg, når hun spidder folk omkring sig med sine skarpe tanker, og især når hun uden skånsel skælder sig selv ud eller giver sig selv små pep-talks.
Maggy er nu blevet lidt mere kærester med minigangsteren Alex, men selvom hun er ret vild med ham, stoler hun ikke hundrede procent på ham eller nogen anden. De to passer dog ret godt sammen og supplerer også hinanden godt, hvilket de får brug for nu, hvor både den korrupte politibetjent Sheena og Alex’ gangsterboss Barney Cross er ude efter de penge, som Maggy og Alex fik fat på i bind et. Oveni det påtager detektiven Maggy sig også en ny sag, og det genforener hende med detektiven Anthony Wight, som er tilbage på sit kontor efter sit overfald. Han går med til at arbejde sammen med Maggy for at løse sagen, og lettere modvilligt ender han lidt overraskende med at blive en slags mentor for hende.
Denne historie finder sted i London og er skabt af franskmænd, og alligevel synes jeg, der er et eller andet nordic noir over den, og den minder mig en smule om serien ’Broen’ med sit bid, lidt melankolske stemning og anderledes og handlekraftige heltinde. Oversætteren må være virkelig god til sit arbejde, for humoren er bevaret intakt, og jeg sad og grinede højt for mig selv flere gange. Det er en stor del af, hvad der gør denne tegneserie så fantastisk. Dette bind formår at holde tempoet oppe og interessen fanget, og jeg kan næsten ikke få nok af at læse om Maggy og hendes venner og fjender, som heldigvis vender tilbage i et tredje bind.
Kommentarer