Spændende drengebog for voksne, her er vovelyst, her er eksotiske egne, her er strabadser og spænding. Det handler om Sibirien og om ekspeditioner til Nordpolen i 1800-tallet.
Denne bog er et glimrende eksempel på, at gedigen ’oplevelseslitteratur’ i bibliotekernes lidt stive opstillingssystem ender i faglitteraturen - helt korrekt, men flere potentielle læsere finder den nok aldrig.
En af vores bedste opgaver på bibliotekerne er derfor at anbefale den rette bog til den rette læser.
Det er en rigtig ’drengebog for voksne’, den handler om opdagelsesrejser i de gode gamle dage, det er, som anmelderen skrev på ’EMU’ (se link), ’faktuel historiefortælling af fornem karat’.
Søren Koustrup har taget fat på 3 polarekspeditioner, der alle fandt sted 1878 og lige derefter, han har åbenbart både ladet sin inspirere af ’Det Internationale Polarår 2007/08’, 125-året for en af ekspeditionerne og så det faktum, at hans egen mormor blev født i det allernordligste Sibirien i 1879 og var datter af den unge telegrafist August Thornam og hans unge, norske kone Anna. Thornam skal udstationeres i fjerne sibiriske egne, og beskrivelsen af turen derop er meget fascinerende.
Koustrup søsætter en fortælling om et meget fremmed og meget spændende miljø, han fortæller i dramadokumentarisk form om livet på et skib på vej op gennem nordøstpassagen, og han fortæller meget levende om livet i Sibirien omkring 1880.
Det hele er baseret på et øjensynligt kæmpe lager af samtidige breve og andre skriftlige dokumenter.
Ved læsningen havde jeg det nærmest, som om jeg sad og så et rigtig godt dokudrama på fx BBC eller Discovery Channel. Det viser noget om forfatterens billedskabende sproglige stil.
Det er dog også en meget fragmentarisk historie. Vi hører både om Thornam og hans liv med Anna i Irkutsk, og vi hører om forskellige nordpolare ekspeditioner med tilhørende strabadser og vovemod.
Der er rigtig mange detaljer, man skal holde kursen og koncentrationen under læsningen.
Men så får man også en mangefarvet og spændende historie for sine anstrengelser.
Baggrunden for titlen ’Mammutmanden’ opfatter jeg således, at den konkrete mammutmand er en stakkels ’vanskabning’, en stor primitiv behåret mand med ’stødtænder’, der ved beretningens start fremvises på et cirkus. Derudover vælger Koustrup at bruge betegnelsen måske som et symbol på den iboende overlegne vildskab.
Lindhardt & Ringhof, 2008. 447 sider.
Kommentarer