Graphic novel for unge med et surrealistisk og sart udtryk handler om at føle sig alene og forkert og er en særdeles vellykket beskrivelse af computerspillets verden.
Anna bor alene med sin mor, og er i det store hele ret alene. Moren forstår hende ikke, men mener derimod at Anna blot skal komme ud og mødes med sine klassekammerater. I skolen har hun virkeligt svært ved at finde sig til rette og hun føler ikke at hun overhovedet ligner sine klassekammerater.
Anna finder friheden til at være sig selv, når hun spiller computerspillet ’Lonely Journey’ på sit værelse i trygge og venlige rammer. Annas mor er meget bekymret over den tid Anna bruger på at spille og hun siger til hende at hun skal komme ud og se sine jævnaldrende istedet. En dag bliver det for meget for Annas mor og hun råber ’Du sidder foran den skærm uafbrudt’ og i afmagt smider hun Annas computer ud ad vinduet. Når hun spiller, udskiftes kedelige Anna med en smuk avatar, og hun er pludseligt superhelt. I spillet ’Lonely Journey’ får hun hen ad vejen en ven, som hun spiller sammen med online.
Man kan sagtens forstå hvorfor Anna så gerne vil være i sit eventyrlige spilunivers, hvor ingen gør nar af hende, fortæller hende at hun er forkert, eller fylder hende med ensomhed.
Skildringen af Annas ensomhed og selvopfattelse er både rigtigt smuk, men også virkeligt smertelig. I bogen følger vi Annas liv i øde bylandskaber, der afspejler hendes sindstilstand. Et før benyttet, men her meget fint virkemiddel. De to verdener ligner på ingen måde hinanden. I den virkelige verden er der farveløst, med store højhuse og tomme gader. Symboler på ensomhed. Den verden vi præsenteres for i spillet’ Lonely Journey’, er fuld af farver og med varierende levende væsner.
Forfatter og illustrator Ida Rørholm Davidsen har virkeligt udnyttet det potentiale, som tegneserieformatet tilbyder i forhold til opbygning og layout. Hun har opbygget historien således at de illustrationer der knytter sig til spilverdenen, giver fornemmelsen af at man kigger på en computerskærm eller sidder med et fysisk spil. I den almindelige grå og triste verden, er layoutet langt mere strengt og ligner mere en typisk tegneserie. Udgivelsen indeholder nogle af de samme virkemidler som i eventyrene, men i en nutid kontekst
Ida Rørholm Davidsen peger på at spil er en del af en social dynamik, som har en væsentlig social funktion. Som de fleste voksne ikke bemærker. ’Lonely Journey’ smelter det bedste af de to verdener sammen i et eventyr og rummer en dannelseshistorie.
Kommentarer