Livstid af Liza Marklund

En dygtig og anerkendt politimand kan godt have en anden facade end den, han viser til daglig. David Lindholm var måske en af den slags

I syvende del af serien om Annika Bengtson bliver en af politiets ansatte, David Lindholm, myrdet i sin lejlighed. Konen, Julia, og sønnen, Alexander, er hjemme, da mordet sker. Julia bliver anholdt og anklaget for mordet, mens Alexander er forsvundet og efterlyses, men uden resultat. Julia er meget chokeret og taler meget om en anden kvinde, som er ond. Er det hende selv eller ér der en anden kvinde?

Annika kender Julia og går ind i sagen, både som journalist og ven. Hun skal skilles, hendes hus er lige brændt ned, og hun bor på hotel. Hendes tanker kredser meget om branden, og mordet giver hende noget andet at tænke på. Hun opsøger nogle kriminelle, som kan hjælpe med oplysninger. De truer hende, hun trækker sig, alligevel bliver mysteriet ved med at spøge. Hun går nye veje og undgår kun med nød og næppe at sidde i saksen.

Romanen er spændende, den giver en god indsigt i både den anklagedes situation og de mange aspekter, der skal belyses, inden en sag kan siges at være opklaret. Der er jo også en risiko for justitsmord.

Her er Marklund helt klart kvindernes fortaler, det kan man jo som kvinde glæde sig over. Hun forsvarer, at man ikke skal dømme kun for dommens skyld. Det vil også aktualisere spørgsmålet, om det er den døde eller de efterladte man ønsker at beskytte. Forfatteren lægger op til en interessant debat om skyld, set i forhold til forbrydelser. Er det vigtigst at finde den skyldige, eller at finde en som må tage ansvaret for forbrydelsen.

Jeg kunne ønske mig lidt mindre om Annikas privatliv i romanerne, da det helt klart er krimien jeg er interesseret i. Beskrivelserne af privatlivet bevirker, at jeg kunne fristes til at hoppe et par sider hen for at se om der sker noget. De forlænger historien, men underbygger intet.

Oversat af Jesper Klint Kistorp. Fremad, 2007. 461 sider.