Anmeldelse
Liv
- Log ind for at skrive kommentarer
Smuk og stille billedbog viser mindre børn, at vores mad ikke kun eksisterer som vakuumpakkede varer i køledisken.
Liv er på besøg hos sin morfar i skoven, og han har lavet dyreryg til aftensmad. Det er Livs yndlingsret, og hun ville ønske, at hun kunne spise det altid. Om aftenen går de ud i skoven, hvor morfar viser Liv Mælkevejen og fortæller om dyrene i stjernerne. Det er så hyggeligt, og hans stemme får hende næsten til at falde i søvn. Hjemme læser de ’Rødhætte’, og Liv tænker en del på ulvens rolle i eventyret.
Næste morgen skal de tidligt op, og sammen nyder de disen, der sejler over markerne. Med ét springer en flok rådyr ud af tågen, og Liv spørger sin morfar, om dyrene mon kommer fra stjernerne? Liv ser morfar sætte geværet til skulderen, og pludselig falder et af rådyrene sammen, mens de andre løber videre. Liv mærker på dyrets varme, døde krop og går med tunge skridt efter morfar, der bærer dyret på sin ryg. Hun tænker over, om også hun skal spises engang. Måske af ulve ligesom i eventyret?
'Liv' er en velfortalt og gennemtænkt billedbog om naturen og livets rytme. Ikke kun fordi pigen hedder ’Liv’, men også fordi den rolige tone i bogen ikke brydes, selvom døden lister sig ind. Livs godnathistorie er fortællingen om Rødhætte, hvilket får hende til at overveje essentielle spørgsmål om liv og død, da morfar skyder rådyret, men hun opnår samtidig en forståelse for, at ulven ikke er det eneste rovdyr.
Jeg er virkelig vild med illustrationen af Liv, der sidder på sin morfars ryg, mens hun tænker, at han er blød som en bamse, og Stephanie Donsø også har tegnet ham som en bjørn. Hendes illustrationer er virkelig indbydende i flotte skandinaviskinspirerede og douce farver. Bogens sidste sider viser både, hvordan solsorten spiser en orm, mens katten sultent betragter fuglen, og hunden lurer på katten i et naturligt kredsløb. Den viser også en lukket cirkel af ingredienser, der sammen kan blive til en lækker tærte.
- Log ind for at skrive kommentarer
Smuk og stille billedbog viser mindre børn, at vores mad ikke kun eksisterer som vakuumpakkede varer i køledisken.
Liv er på besøg hos sin morfar i skoven, og han har lavet dyreryg til aftensmad. Det er Livs yndlingsret, og hun ville ønske, at hun kunne spise det altid. Om aftenen går de ud i skoven, hvor morfar viser Liv Mælkevejen og fortæller om dyrene i stjernerne. Det er så hyggeligt, og hans stemme får hende næsten til at falde i søvn. Hjemme læser de ’Rødhætte’, og Liv tænker en del på ulvens rolle i eventyret.
Næste morgen skal de tidligt op, og sammen nyder de disen, der sejler over markerne. Med ét springer en flok rådyr ud af tågen, og Liv spørger sin morfar, om dyrene mon kommer fra stjernerne? Liv ser morfar sætte geværet til skulderen, og pludselig falder et af rådyrene sammen, mens de andre løber videre. Liv mærker på dyrets varme, døde krop og går med tunge skridt efter morfar, der bærer dyret på sin ryg. Hun tænker over, om også hun skal spises engang. Måske af ulve ligesom i eventyret?
'Liv' er en velfortalt og gennemtænkt billedbog om naturen og livets rytme. Ikke kun fordi pigen hedder ’Liv’, men også fordi den rolige tone i bogen ikke brydes, selvom døden lister sig ind. Livs godnathistorie er fortællingen om Rødhætte, hvilket får hende til at overveje essentielle spørgsmål om liv og død, da morfar skyder rådyret, men hun opnår samtidig en forståelse for, at ulven ikke er det eneste rovdyr.
Jeg er virkelig vild med illustrationen af Liv, der sidder på sin morfars ryg, mens hun tænker, at han er blød som en bamse, og Stephanie Donsø også har tegnet ham som en bjørn. Hendes illustrationer er virkelig indbydende i flotte skandinaviskinspirerede og douce farver. Bogens sidste sider viser både, hvordan solsorten spiser en orm, mens katten sultent betragter fuglen, og hunden lurer på katten i et naturligt kredsløb. Den viser også en lukket cirkel af ingredienser, der sammen kan blive til en lækker tærte.
Kommentarer