Anmeldelse
Limfjorden: stemmer og steder. Bind 1-2 af Hans Edvard Nørregård-Nielsen og Kirsten Klein
- Log ind for at skrive kommentarer
Et pragtværk om vor fælles historie, kultur, kunst, litteratur - besøg Limfjorden ”i kuling fra Hals og til Harboør”, en meget personlig beskrivelse i billede og ord.
”Jeg vil bede den gunstige læser angribe den (bogen, red) som en æske fyldte chokolader, hvor man begynder med sine yndlingsstykker, for under tiden før ventet at konstatere, at kassen er tom”.
Således skriver Hans Edvard Nørregaard-Nielsen i forordet, og man må sige, at han ikke sætter sit lys under en skæppe. Eller også er han – med rette - pavestolt af det pragtværk, han sammen med fotografen Kirsten Klein har foræret danskerne om fortid, nutid, kunst, kultur og litteratur i en spændende del af det, nogen vil kalde Udkantsdanmark.
Således ansporet begav jeg mig straks til bind 2, der bl.a. dækker den Limfjordsø, jeg kender bedst og besøger igen og igen. Og jeg læste: Om århundredgamle beskrivelser af øen, fossiler, kunst, kultur, litteratur – manden kommer vidt omkring, og sammen Kirsten Kleins fotos råber han: Kom, kom tilbage til Fur! Ja, jeg kommer! For nu ved jeg så uendeligt meget mere om øen, selv om jeg egentlig troede at jeg vidste meget.
Kan bogen også gøre det samme med et sted, jeg ikke kender og elsker? Ja! Tømmerby Kirke, Sankt Jørgensbjerg og mange andre steder venter kun på mit besøg. Og jeg har ikke læst begge de store bind endnu, det gøres bedst i bidder. Ligesom chokoladen.
Ikke siden ’De Danskes Land’ af Achton Friis og ’Livet på øerne’ af Erik Aalbæk Jensen er der udkommet noget lignende, og så er det alligevel noget helt andet. Dette er en dybt personlig skildring af to menneskers intense kendskab og kærlighed til et område. Et område der skærer sig gennem det nordlige Jylland fra Thyborøn og Cheminova i vest til Hals Barre i øst, hvor Limfjorden forbinder Vesterhavet med Kattegat.
Cheminova? Ja, det her er ikke hjemstavnslitteratur, men en bog om Limfjorden i går og i dag.
’Limfjorden: stemmer og steder’ er ikke et illustreret værk, men et værk hvor billeder og tekst går op i en højere enhed; man kan nøjes med at læse teksten eller udelukkende betragte billederne og i begge tilfælde få noget ud af bogen. Men begge dele ville være synd og skam.
- Log ind for at skrive kommentarer
Et pragtværk om vor fælles historie, kultur, kunst, litteratur - besøg Limfjorden ”i kuling fra Hals og til Harboør”, en meget personlig beskrivelse i billede og ord.
”Jeg vil bede den gunstige læser angribe den (bogen, red) som en æske fyldte chokolader, hvor man begynder med sine yndlingsstykker, for under tiden før ventet at konstatere, at kassen er tom”.
Således skriver Hans Edvard Nørregaard-Nielsen i forordet, og man må sige, at han ikke sætter sit lys under en skæppe. Eller også er han – med rette - pavestolt af det pragtværk, han sammen med fotografen Kirsten Klein har foræret danskerne om fortid, nutid, kunst, kultur og litteratur i en spændende del af det, nogen vil kalde Udkantsdanmark.
Således ansporet begav jeg mig straks til bind 2, der bl.a. dækker den Limfjordsø, jeg kender bedst og besøger igen og igen. Og jeg læste: Om århundredgamle beskrivelser af øen, fossiler, kunst, kultur, litteratur – manden kommer vidt omkring, og sammen Kirsten Kleins fotos råber han: Kom, kom tilbage til Fur! Ja, jeg kommer! For nu ved jeg så uendeligt meget mere om øen, selv om jeg egentlig troede at jeg vidste meget.
Kan bogen også gøre det samme med et sted, jeg ikke kender og elsker? Ja! Tømmerby Kirke, Sankt Jørgensbjerg og mange andre steder venter kun på mit besøg. Og jeg har ikke læst begge de store bind endnu, det gøres bedst i bidder. Ligesom chokoladen.
Ikke siden ’De Danskes Land’ af Achton Friis og ’Livet på øerne’ af Erik Aalbæk Jensen er der udkommet noget lignende, og så er det alligevel noget helt andet. Dette er en dybt personlig skildring af to menneskers intense kendskab og kærlighed til et område. Et område der skærer sig gennem det nordlige Jylland fra Thyborøn og Cheminova i vest til Hals Barre i øst, hvor Limfjorden forbinder Vesterhavet med Kattegat.
Cheminova? Ja, det her er ikke hjemstavnslitteratur, men en bog om Limfjorden i går og i dag.
’Limfjorden: stemmer og steder’ er ikke et illustreret værk, men et værk hvor billeder og tekst går op i en højere enhed; man kan nøjes med at læse teksten eller udelukkende betragte billederne og i begge tilfælde få noget ud af bogen. Men begge dele ville være synd og skam.
Kommentarer