Noget nær

»NOGET NÆR« hedder bogen, og man spørger automatisk: Noget nær hvad?

Kunsthistorikeren Hans Edvard Nørregård-Nielsen giver plads til det nære ved at være noget nær og taler samtidig for ikke at bruge det hele på én gang. Mådeholdenhed og beskedenhed er dyder, som den modne Nørregård-Nielsen med sin jyske baggrund hylder.

DET ER DOG NÆPPE mådeholdenhed, han selv har praktiseret.

I sin erindringsbog (eller »tidsbilleder«, som han selv foretrækker at kalde sine erindringer) beskriver han med stor indsigt og glæde de måltider og de vine, som han har nydt endda 30-40 år tilbage i tiden.

MEN DET ER MEGET MERE end det. »Noget nær« er historien om, hvordan han som ung mand i 1960erne sammen med sin kæreste Regitze rejste fra Ribe til København for at studere. Der var en verden at erobre for de to unge fra provinsen.

HANS-EDVARD NØRREGÅRD NIELSEN tegner et personligt billede af 1960erne, da marxismen prellede af på ham. Han var godt nok ansat på dagbladet Information som kulturredaktør på fuld tid, men har tydeligvis skyet politiseringen og holdt sig på afstand af de store magtkampe, der fandt sted på avisen dengang. Lettere sagt end gjort i øvrigt.

I BOGEN TEGNER Nørregård-Nielsen nogle varme portrætter af sine københavnske familiemedlemmer - jævne folk, der ofte ikke engang krævede deres ret, når de havde gjort deres pligt. Mennesker, der sled fra morgen til aften i den slags småforretninger, der blev kvalt af effektivisering og velfærdsstat.

De endte ofte som i en pensionisttilværelse uden opsparing - den røg til at stoppe hullet forårsaget af manglende rentabilitet. Hellere det end at ligge det offentlige til last.

ALT IMENS SPISTE Nørregård-Nielsens generation alle frugterne, vedgår han. Der var ingen grænser. Det gik derudad. Men han er stoppet op på sine ældre dage, kan man mærke.

»Noget nær« er noget mere ujævn end de tre andre erindringsbøger, »Mands Minde« (1999), »Riber Ret« (2001) og »Som sagt« (2008). Bogen stritter i flere retninger, men netop de varme menneskeportrætter gør og det familiære udgangspunkt gør bogen vedkommende.

NØRREGÅRD-NIELSEN svinger pennen højt med citater fra danske digtere og salmer, men altid med en jordbundethed. Man skulle tro, Ny Carlsbergfondets direktør - dansk kunstlivs store mand - sidder oppe på parnasset, men det er netop det, han ikke gør.

HAN ER MORSOM, opmærksom og præcis. Erkender at han stak sin datter en syngende lussing, da hun stille bad om fars opmærksomhed, og far havde travlt med ambitioner og arbejde. Man fornemmer en mand, der er ved at tælle sammen til livets regning - med underfundighed og en snert melankoli om en tid, der var stolt, men som ikke er mere.

Hans-Edvard Nørregård Nielsen: Noget Nær - Et tidsbillede, 252 sider (Gyldendal).