Anmeldelse
Lille gås om efteråret
- Log ind for at skrive kommentarer
Vidunderlig billedbog på rim om at være modig nok til at turde søge udenfor den verden, man kender, for at finde hjem.
Sommeren byder på dejlige plasketure for den lille gås. Men en dag bliver de grønne blade røde, vinden køligere, og den lille gås får en uforklarlig stikkende smerte indeni. En længsel efter noget, hun ikke ved, hvad er. Hun beslutter at spørge skovens andre dyr, hvad de egentlig laver om efteråret.
Bæverne gnaver i træerne for at få lavet noget tømmer, men uanset hvor meget den lille gås prøver, kan hun ikke flytte træerne. Bjørnemor og hendes unger er ved at lave en dejlig varm hule, som de kan sove i vinteren over, og lille gås prøver forgæves at samle ting til den hule, som hun vil bygge. Ingenting lykkes for hende! Sidst på dagen står hun på en klippe og skuer ud over den store skov. Pludseligt kommer et enormt monster hen over hende, og da hun fortvivlet kigger op i himlen, ser hun i stedet, at den store skygge er en stor flok fugle ligesom hende selv. Hun kæmper sig op til flokken, der siger: "Vi skal sydpå, kom med!". I luften hører hun, at hendes venner i skoven kalder efter hende, og hun lover dem at komme tilbage, når den kolde vinter ender.
'Lille gås om efteråret' er en både poetisk og smuk historie om at finde sin plads i verden. Den er skrevet af den engelske billebogsforfatter Elli Woollard, og det er den første af hendes bøger, der er oversat til dansk. Fortællingen er så fin, at jeg får associationer til Niels Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige, hvor gasen Morten også kæmper med at finde ud af, hvor han føler sig hjemme. Illustrator Briony May Smith er inspireret af naturen og eventyr, hvilket man tydeligt ser i hendes brug af bløde farver og dejlige former.

Kommentarer