En personlig beretning om at blive Kierkegaard-læser og at føle sig talt til af filosoffen og måske forstå sig selv og dermed andre lidt bedre.
At være ”Kierkegaard-læser”, har jeg nu lært, kan være en del af ens identitet. Hvis man følges med Kierkegaard i sit liv og måske også i sin tro, vil man opleve at livet forandrer sig.
Således lyder den afsluttende konklusion i bogen, og jeg er som grøn Kierkegaard-læser stort set blevet overbevist. Men nemt er det jo ikke, som han selv citeres for i indledningen: ”…fattede jeg det da som min Opgave overalt at gjøre Vanskeligheder..”
I indledningen siger Godtfredsen, at formålet med denne bog er at vise, at hvis man lytter til og lader sig bevæge af Kierkegaards stemme, kan blive bekendt med en helt ny alvor i tilværelsen. Man kan ikke leve videre, som intet var hændt. Allerede her kan jeg afsløre, at selvom jeg måske ikke evnede at komme frem til nogen dybdegående erkendelser om mig selv, så i hvert fald denne: Jeg fik lyst til at prøve kræfter med at læse mere både af og om Kierkegaard.
En del af denne bogs umiddelbare fascination er naturligvis kändis-effekten: Tv-seere kender Sørine Godtfredsen som en ofte rasende og i min verden meget konservativ debattør. Her møder man en helt anden side. Først ser man som læser, hvordan hun bruger den perfekte formidlingsmetode, nemlig at inddrage sig selv for at fortælle om at møde vores store filosof, Søren Kierkegaard. Har vi som litteraturformidlere ikke ofte oplevet, hvordan man når bedre frem til modtageren ved at fortælle om en bog ud fra sig selv? Godt nok med fagligheden som forudsætning men ”fra hjertet” så at sige.
Sørine Godtfredsen er uddannet journalist og læste derefter teologi. Hun fortæller i bogen om en oplevelse, hvor hun som sportsjournalist udsendt til en olympiade virkelig oplevede den Kierkegaardske fortvivlelse. Hun blev fortabt i mængden og huskede denne oplevelse meget tydeligere end selve sportsbegivenhederne.
I en hel del år havde Sørine Godtfredsen en kæreste, der lagde noget mindre i forholdet end hun selv. Dette til slut kuldsejlede forhold danner klangbund for sammen med Godtfredsen i bogen at ”gennemleve” Kierkegaards opfattelse af så forskellige elementer i livet som at fortvivle, elske, føle glæde og rejse.
Hendes bog har i hvert fald vakt genklang hos læserne. Der er i skrivende stund en pæn ventetid på min forhenværende arbejdsplads, Farum Bibliotek, og avisernes bestsellerlister har også p.t. besøg af denne bog. Den moderne læser har brug for gamle Sørens tanker om livet, tror jeg. Læs ham bare! Han har både snusfornuft og selvironi, og læs endelig Sørine Godtfredsens også!
Kommentarer